Over 20 nye billeder fra de to sidste uger på MA Wildlife Filmmaking.
Mandag: Ideer og ideen
BBC pitching-session hele dagen. Tre anerkendte producere og instruktører trådte ind ad døren til klasselokalet. Alle tre satte sig ned på de tre forreste sæder der var reserveret specifikt til dem. De var nu klar til at høre klassens præsentationer om vores kommende afsluttende projekter. Vores kursusvejleder sagde med bestemt stemme ud i lokalet: ’Andreas, you go first…’ Hele stemningen var ganske behagelig, stille og rolig. Jeg trådte op foran forsamlingen og præsenterede min ’Ulve i Danmark’-idé. Folkene fra BBC var helt med på ideen men undtagelse af et ganske vigtigt aspekt. Jeg skal være helt klar over hvordan min film folder sig ud, hvis jeg ikke finder nogen ulve at filme i Danmark. Det er jeg allerede i fuld gang med at udtænke. De andre i klassen præsenterede deres projekter. Alle har spændende projekter for sig, men da de alle stadig er under udvikling kan jeg ikke sige hvad de præcist kommer til at handle om. Her er en kort liste over hvilke projekter, der pt. er i spil: Gorillaer i Borneo En lokal vandmølle og dets dyreliv Fuglemigration i Israel Dyrelæger i kamp mod rabies i Sri Lanka 24 timer på en britisk dyreskadestue Opdagelsesrejse til Cuba Mus i Londons undergrund Uglekontrol i Californien Udsættelse af ulve i Skotland med tur til Yellowstone Forladte steder og naturens overtagen heraf Bæltedyret i Brasilien Sneleoparder og buddhistiske munke i Tibet Mågers rolle i byen En landmands overtalelse til naturbevarelse Dansebjørne i Indien Til forskel fra sidste år kommer en hel del af projekterne til at foregå i udlandet. Sidste år tog to personer til udlandet for at filme. Men selvom projekterne alle er spændende og eventyrlige, skal en del af dem ændres, så at historien, karaktererne og adgangen til stedet er i orden. Hvis dette ikke er fuldstændig på plads skal der vælges et andet projekt. Efter sessionen havde vi en hurtig frokost, hvorefter vi vendte tilbage til klasselokalet. Over den næste halve time gennemgik vores kursusvejleder, Susan, alle projekterne og fortalte, hvad vores næste skridt bliver. De fleste skal tilbage til idébænken og virkelig tænker historien m.m. igennem. Susan forklarede, at hun absolut ikke tillod film der var ’A trip around the bay’, dvs. at man blot tager ud til et spændende sted og siger: ”Næhh, se hvor flot her er.” Film som disse blev lavet førhen, men de tider er slut. Nu tænker alle folk i industrien (sådan cirka) på historien i filmen. Sessionen med Susan sluttede, men dagen var langt fra slut endnu. Klokken 16:15 blev vi alle inviteret over til lokalet OD55, hvor Andy Batten-Foster vil tage imod os. Hvis navnet ikke lige ringer en klokke, kan jeg fortælle at han har lavet programmer som Food Heroes (2002), Britain’s Best Drives (2009) og nårh ja – udtænkt ideen til verdens mest sete bilshow, Top Gear. Andy fortalte om hele Top Gears historie (som spænder hele 37 år) og om hvordan Top Gear er gået fra at være et instruktivt bilprogram med en kvindelig vært (ja, Top Gears første vært var Angela Rippon) til at være et komedieshow med originale koncepter og tre unikke og perfekt sammenspillende mandelige værter. Andy’s præsentation havde især fokus på værten Jeremy Clarkson, der har gjort meget for at få Top Gear op på et svimlende 350 millioner antal seere. Advarsel: Følgende sætning indeholder stærk brug af reklamation for studiet, MA Wildlife Filmmaking. Præsentationen var underholdende, inspirerende og gav en indsigt i Top Gear’s verden, som man kun kunne få ved at have været der. Tirsdag: Døren til en anden verden En hel fantastisk workshop selvom dagen foregik uden Dave’s tilstedeværelse. Vi blev instrueret til at køre ud til en farm et godt stykke ude på landet. Efter nøje overvejelse om vi nu var det rigtige sted fandt vi en lille, dekorativ trædør, hvorpå der stod ”Macro Studio” – det var ikke helt Narnia, men vi var det helt rigtige sted. Et stykke uden for Bristol ligger Englands, hvis ikke verdens, bedste makrofilmsstudie. Makrofilm er den type af film, der beskæftiger sig med alle småting såsom insekter. Studiet er eget af Nick og han kontaktes af alle store naturdokumentarsproduktioner, som skal inkludere makrofilm i deres produktioner. Om folk kan lide det eller ej, er langt størstedelen er makrofilm optaget indendørs i et studie langt fra hvor dyrene oprinder. Og det er der grund for. Hele klassen blev opdelt i tre grupper, som fik udleveret hver deres makro-setup. På første bord var et ørken-setup, hvor gruppen skulle filme skorpioner og leopardgekkoer. På det næste bord var der kreeret en traditionel engelsk skovbund med mos og diverse træstubbe. Her var det meningen at mit hold skulle filme britiske insekter. Men da der kun var blevet fundet et par bænkebidere på dagen, fik vi i stedet lov at optage en knæler, som skulle jage og æde en fårekylling. På det sidste bord var der opsat en regnskovsbund med bregner, mere mos og frodig jord. Holdet der skulle filme en håndfladestor tarantel, der også skulle prøve at jeg en intetanende fårekylling. Rundt om hvert af borene var der opsat så meget lys at selv solen ville være jaloux. Alle holdene gik straks i gang med at udtænke en sekvens for deres respektive dyr. For mit holds vedkommende fik vi først optaget knæleren og fårekyllingen kravle rundt hver for sig. Dernæst indledte vi knælerens jagt på fårekyllingen som endte ud i flere optagelser af knælerens forsøg på at fange fårekyllingen. Uheldigvis gled fårekyllingen ud af knælerens greb hver gang, så knæleren fik ikke noget at spise under optagelserne. Trods fårekyllingens mirakuløse undvigelsesteknik fik vi i løbet af fire timer optaget en god sekvens. Og her kommer forklaringen på hvorfor makrofilm optages i et studie. Inklusiv kyndige instruktioner af eksperterne, som var til stede for at hjælpe os, var vi fire timer om at optage en sekvens på godt ét minut. Og dette var uden vores ’money-shot’; at knæleren fanger og spiser fårekyllingen. Hele vores setup var under fuld kontrol mht. lys, kameraets placering og omgivelserne udseende. Forestil jer nu, at vi skulle have vandret rundt i Sydamerikas jungle, hvor det regner, der er gevaldig mangel på lys samt at vi ikke har den umådelige mængde af strøm tilgængelig, som er påkrævet for at kunne oplyse scene ordentligt. OG – der er desuden ikke kaffe og kage tilgængelig, når man lige trænger til en pause. Dette er årsagen til at makrofilmsstudier som Nick’s her i England er blevet konstrueret og benyttes af utallige store produktioner verden over. Efter frokost (og kage, da Ross fra holdet havde fødselsdag) bevægede min gruppe sig over til ørkenområdet. Vi bragte Rocky til bordet; en 25 cm leopardgekko i gul, lyserød og hvide nuancer. Vi fik Rocky til at udføre forskellige kravle og klatre scener, og vi forsøgte at få ham til at æde Jesper Fårekylling (dog uden held). Desuden optog vi, da Rocky rensede sit øje med sin tunge, idet han havde fået sand i øjet. Rocky blev efterfølgende bragt tilbage til sit bur for ikke at stresse ham mere end nødvendigt. Næsten levende billede var Hr. Skorpion. Hr. Skorpion blev håndteret med yderste forsigtighed og var konstant nøje overvåget, idet han var i stand til at uddele sindsrivende og smertefulde stik med sin hale. Da han blev placeret på sandet, racede han rundt i vores setup. Han var vældig aktiv og gav gode bevægelsesscener, men heller ikke Hr. Skorpion var interesseret i at gøre livet surt for Jesper Fårekylling. Som en lille gimmick, der skulle gøre op for Hr. Skorpions manglende sult, bad jeg om at få et UV-lys bragt til sættet. Jeg vidste nemlig, at visse skorpioner er selvlysende under UV-lys og om minsandten dette ikke var tilfældet med Hr. Skorpion. Lokalet blev mørklagt og alle var dybt forundret at det turkis-lysende dyr, som racede rundt i sandet. Efter alle have set og filmet Hr. Skorpion, vendte han tilbage til sit bur. Dagen var nu næsten slut, men vi havde en lille overraskelse til Ross. Da Ross som sagt havde fødselsdag, fandt vi det kun naturligt at han skulle have én af studiet igler til at suge blod fra hans arm. Efter lidt overtalelse fik Ross havet ærmet op og en stor, sort og blævrende igle blev klasket (lagt stille og roligt) på hans arm. Efter 5 min. konstant stirren på Ross’ arm, indså vi at iglen ikke var specielt sulten og den blev lagt forsigtigt ned i sit kar igen. Vi prøvede at fodre en anden igle med Ross, men heller ikke den var interesseret. Ross tørrede sveden af sin pande. En lang men umådelig god og spændende dag var ovre. Vi hjalp Nick med at gør rent og rydde hele studiet. Vi sagde pænt farvel og tak og alle tog nu hjem med en følelse af at have haft en begivenhedsrig, underholdende og yderst lærerig dag. Onsdag: Feedback onsdag Ingen undervisning. Jeg mødtes med de to andre fra gruppen i vores animationsprojekt på The Watershed. Her gennemgik vi al den feedback, som vi fik sidste fredag. Vi har ændret lidt på historien i animationen, har fjernet visse elementer og er begyndt at tænke på hvilke lydeffekter, musik og stemmer vi skal have i animationen. Torsdag-Fredag: Fortæl historien som ingen anden Ingen undervisning. Begge dage gik med at researche information samt udrede og strukturere historien til mit kommende afsluttende projekt. Siden ideen til min film kom på banen, har jeg ændret en del i dens struktur og historie. Der er kommet flere personer til i filmen og nye steder, som jeg skal besøge under filmen. Al filmningen vil foregå indenfor Danmarks grænser i løbet af foråret og sommeren 2014. Som en lille godbid kan jeg afsløre, at jeg tager en ny tilgang til den traditionelle naturdokumentar ved brug af filmiske aspekter og et stærkt fokus på den narrative historiefortælling. |