Mandag: Alle de gode tricks i bogen
Undervisning i interviews. Peter gav os en detaljeret forelæsning i at interviewe folk til vores kommende naturfilm. Interviews bidrager først og fremmest til, at vores film kan fortælle ”first hand information”, dvs. viden/historier som fortælles af eksperten/personen selv. Derudover sørger interviews for, at vi har charmerende, ærlige og unikke karakterer i vores film (forhåbentlig).
Peter startede ud med en frygtelig anekdote om et interview, han overhørte for et par år siden. Uden at afsløre for meget var budskabet, at man for alt i verden skal lave sin research inden interviewet. Man skal kende personen man interviewer og personens emne/arbejdsområde. Det bliver desuden nemmere at få de svar, man gerne vil have fra interviewet.
Peter gav os derudover gode råd til før, under og efter interviewet. Før interviewet er det ofte bedst at ”holde spørgsmålene hemmelige”, dvs. at man ikke lader personen kende de præcise spørgsmål (for at personen derved kan øve/manipulere svarene). Dernæst er det godt med en lille prep-talk, hvor man snakker personen varm inden interviewet. Peter forklarede også, at kropssprog er umådelig vigtigt under interviewet og at man skal ”hører og forstår” personens respons i stedet for blot at lytte. I slutningen at interviewet bør man vente >4 sekunder for at se om man kan få en reaktion fra personen (~4 sek. svarer til den tid man normalt er om at komme med et svar efter et spørgsmål – den holder vidst ikke altid). Når interviewet er slut, siger man: ”Thank you!” (og krammer personen alt efter om han/hun er til det).
Efter vores underholdende session om interviews, gennemgik Peter de forskellige trin under film-redigeringen. En film går som reelt fra: Assembly -> Rough cut -> Fine cut -> Picture log (ja, det hedder det). Der er ofte adskillige folk inde over hvert trin.
Eftermiddagen stod igen, igen i Dorene’s selskab og vi fortsatte redigeringen af vores Dorene film (som nu mere er blevet til en dynamisk diskussion mellem os, vores director og aftenvagten på Uni (han tøffer rundt på Uni først på aftenen og tjekker alle rum, inkl. vores redigeringsrum, hvor han naturligvis så os arbejde med filmen)).
PS. Vejret i Bristol er gråt, blæsende og med en temperatur på omkring 6 grader. Englænderne fryser, alle går rundt i store jakker og den brasilianske studerende på mit hold er ikke videre tilfreds med vejret.
Tirsdag: Hide & Seek – Wildlife Style
Workshop i telelinser. Klokken 10:08 drog vi fra campus og op til Ashton Court. Vi var forinden blevet opdelt i grupper og min gruppe (bestående af Mary, Thomas, Ben, César og jeg) var blevet udstyret med en 100-400 mm Canon telelinse, 2x converter, et Sony FS700 kamera og et kamerastativ. Ved ankomst til Ashton Court holdte vi straks et kort møde. Hvad skulle vi filme? Hvordan skulle vores sekvens struktureres? Og hvem skulle filmes? Efter flere minutters snakken frem og tilbage stod det klart: Hide & Seek i skoven!
Vi besluttede os for at lege gemmeleg rundt om i skoven i Ashton Court. Vi opstillede kameraet med telelinsen og optog vores startscene: Mary, Ben, Thomas og César som løb op ad en pludre-mudret bakke. Jeg optog scenen i slow-motion og resultatet var ganske glimrende. Dernæst var det Mary’s tur til at filme. Hun ville have en scene, hvor vi drenge skulle løbe mod kameraet og halvvejs mod kameraet dele os ud til hver side (for at finde hver vores gemmested). Vi gjorde som hun sagde og straks havde vi et finurligt lille klip. Vi blev herefter enige om i gruppen, at vi skulle filme Thomas, César, Ben og jeg der løb hen ad skovbunden for at gemme os bag forskellige træer. Vi satte lukketiden på 6 billeder pr. sekund, dvs. at alt der filmes ser ud til at ske meget hurtigere end i virkeligheden, når klippet afspilles. Første mand var Thomas. Thomas løb hen ad skovbunden og gemte sig bag det første store træ. Dernæst var det mig. Jeg løb lidt længere hen ad skovbunden og kastede mig som en actionhelt om bag en nedfalden træstamme. Herpå var det César. César prøvede først at gemme sig bag Thomas’ træ, men det tillod Thomas ikke. Dernæst prøvede César at gemme sig bag min træstamme, men ak – der var bestemt ikke plads. César måtte derfor fortsætte til et træ længere henne ad skovbunden. Rosinen i pølseenden var Ben. Ben løb hen ad skovbunden og løb forbi vores gemmesteder. Ben fortsatte og fortsatte og efter godt 300 meter stod Ben bag et træ på toppen af en lille bakke inde i skoven. Da Ben kom tilbage forpustet og udmattet, fortalte vi ham: ”Sorry, Ben. We forgot to press record…” (hvilket vi nu ikke havde).
Vores lille Hide & Seek sekvens var færdig (nej, vi havde ikke nogen til at finde os). Da vi stadig havde tid til overs, besluttede vi os for at filme noget mere ”wildlife-agtigt”. Vi listede let på tå rundt i skoven og fandt to rødhalse, der fløj rundt mellem træerne. Det lykkedes os at filme dem.
Mary var desuden fast besluttet på, at hun ville filme et blad, der skulle falde af et træ. Efter adskillige: ”Quick, there! Film it! Come on, turn the camera Ben and film that falling leaf!” besluttede vi os for, at vi ville samle et blad op og lade det dale ned foran kameraet. Mary fik sig et par gode scener med faldende blade.
Dagen i dag har ikke kun været skæg og løjer. Det vigtige fra dagens lektion var at forstå holdarbejde i felten og hvordan et hold kan hjælpes ad til at få optaget de nødvendige sekvenser. Dave fortalte os ved hjemkomst, at teamwork er et særdeles vigtigt aspekt i en produktion. Dette er selvom, at man til tider må lade som om at kunne lide personen man arbejder med. Andre gange kører holdet som smurt og alt er vidunderligt.
Onsdag: Work, work
Ingen undervisning. I stedet arbejdede jeg hjemme hele dagen. I den kommende tid har vi interviews, action sekvenser, flere interviews, manuskripter, synopser, film og feltarbejde. Der er nok at se til og denne onsdag blev dedikeret til netop dette.
Om aftenen fik min Dorene gruppe en særdeles velkommen mail. Vores komponist, Morten Gildberg, havde færdiggjort musikken til vores Dorene film. Der var jubel i gruppen.
Torsdag: Naturdokumentarshistorier
Undervisning i ”Shaping Stories for Documentaries”. Sanjida trådte igen ind ad døren og var klar til at undervise os i hvordan sidste torsdags information om storytelling kan bruges i naturdokumentar. Alle begreberne om storytelling, som blev introduceret sidst, kan flettes ind i vores kommende naturdokumentarer. Begreberne (som I får på originalsprog) er: Character (+ character arc), inciting incident, resolution, climax, crisis og acts. Derudover forklarede Sanjida, at “sequencer, presenter, settings, narration, interviews, empathy og shades of emotion” også kan hjælpe til at forme vores naturdokumentarer.
Sanjida gik i dybden med alle begreberne, hvilket var meget brugbart. Historien i naturdokumentarer (og alle andre film) er det mest essentielle. Uden historie holder filmen ikke mange sekunder hos det kritiske publikum i biografen.
At skabe en god historie kræver sin research og sit forarbejde. Processen fra idé til film kan meget vel beskrives ved en timeglasform; først søger man i alle skabe og skuffer og fokuserer herefter ens idé indtil man har alt hvad filmen skal have. Fra når filmen vises (midten af timeglasset), bliver publikum gradsvis klogere svarende til at bunden af timeglasset bliver bredere og bredere.
Efter en kaffepause på 17 min. skulle vi til at arbejde. Sanjida bedte os om at skabe en solid struktur til vores kommende ”UK Wildlife Film”. Først når vi havde strukturen i orden, sagde Sanjida, kunne vi begynde på manuskriptet til filmen. Vores ”UK Wildlife Film” skal max være 5 min., så det er begrænset hvor dyb og kompleks en historie, vi kan skabe. Med det sagt skal essensen af en historie ofte være så simpel som mulig – herefter kan man bygge på, som man lyster.
PS. Ud på eftermiddagen gennemgik vi Morten’s musik til Dorene filmen. Der var visse sektioner, hvor vi ønskede forbedringer. Vi sendte dem til Morten og om aftenen samme dag, havde Morten sendt et formidabelt forslag til ændringerne tilbage. Der var nu endnu højere jubel i gruppen.
Fredag: En blytung mission
Ingen undervisning. Jeg drog mod mit campus med en mission. Ene og alene skulle jeg bringe et kamera (10 kg), et kamerastativ (7 kg), mikrofoner (9 kg), en lydmixertaske (8 kg), en taske med kameralinser (10 kg), et Diva light (20 kg) og en reflektorskærm (0,5 kg) fra mit campus og med bus til mit hjem. Jeg pakkede reflektorskærmen i min rygsæk, kamerastivet om på ryggen, lydmixertasken over den ene side, kameralinsetasken over den anden side, kameraet i sin kasse på hjul (som en lille trolley), mikrofonkassen oven på kamerakassen og Diva light kassen i højre hånd – easy peasy.
Bussen ankom og buschaufføren så noget overrasket ud, da en mand dækket med 64,5 kg tasker og kasser trådte ind i bussen. Efter en anelse asen og masen fik jeg sat mig på et sæde forrest i bussen. 15 min. gik ombord på bumle-bussen (vejene er ikke særlig gode i Bristol) og jeg kunne stå af bussen i City Centre for hernæst at vente på min næste bus, som skulle bringe mig fra City Centre og hjem (ja, sådan ligger landet, hvis jeg vil tage bussen frem og tilbage til Uni). Efter 20 min. venten ankom bussen og en lige så overrasket buschauffør bød mig velkommen i sin bus. Rumle og bumle i 20 min. og jeg kunne stå af bussen i Fishponds, gå 200 meter og herpå lige akkurat klemme mig ind ad hoveddøren.
Hvis I går ind under ”Galleri” kan I se et billede af udstyrets erobring af min gulvplads på mit værelse.
Og hvad skulle jeg så med al det udstyr?
Over weekenden skal jeg filme en natursekvens ved en flod nær mit hjem i Fishponds. Desuden kommer min gode ven, Thomas Mould, fra mit hold på besøg til et interview.
Undervisning i interviews. Peter gav os en detaljeret forelæsning i at interviewe folk til vores kommende naturfilm. Interviews bidrager først og fremmest til, at vores film kan fortælle ”first hand information”, dvs. viden/historier som fortælles af eksperten/personen selv. Derudover sørger interviews for, at vi har charmerende, ærlige og unikke karakterer i vores film (forhåbentlig).
Peter startede ud med en frygtelig anekdote om et interview, han overhørte for et par år siden. Uden at afsløre for meget var budskabet, at man for alt i verden skal lave sin research inden interviewet. Man skal kende personen man interviewer og personens emne/arbejdsområde. Det bliver desuden nemmere at få de svar, man gerne vil have fra interviewet.
Peter gav os derudover gode råd til før, under og efter interviewet. Før interviewet er det ofte bedst at ”holde spørgsmålene hemmelige”, dvs. at man ikke lader personen kende de præcise spørgsmål (for at personen derved kan øve/manipulere svarene). Dernæst er det godt med en lille prep-talk, hvor man snakker personen varm inden interviewet. Peter forklarede også, at kropssprog er umådelig vigtigt under interviewet og at man skal ”hører og forstår” personens respons i stedet for blot at lytte. I slutningen at interviewet bør man vente >4 sekunder for at se om man kan få en reaktion fra personen (~4 sek. svarer til den tid man normalt er om at komme med et svar efter et spørgsmål – den holder vidst ikke altid). Når interviewet er slut, siger man: ”Thank you!” (og krammer personen alt efter om han/hun er til det).
Efter vores underholdende session om interviews, gennemgik Peter de forskellige trin under film-redigeringen. En film går som reelt fra: Assembly -> Rough cut -> Fine cut -> Picture log (ja, det hedder det). Der er ofte adskillige folk inde over hvert trin.
Eftermiddagen stod igen, igen i Dorene’s selskab og vi fortsatte redigeringen af vores Dorene film (som nu mere er blevet til en dynamisk diskussion mellem os, vores director og aftenvagten på Uni (han tøffer rundt på Uni først på aftenen og tjekker alle rum, inkl. vores redigeringsrum, hvor han naturligvis så os arbejde med filmen)).
PS. Vejret i Bristol er gråt, blæsende og med en temperatur på omkring 6 grader. Englænderne fryser, alle går rundt i store jakker og den brasilianske studerende på mit hold er ikke videre tilfreds med vejret.
Tirsdag: Hide & Seek – Wildlife Style
Workshop i telelinser. Klokken 10:08 drog vi fra campus og op til Ashton Court. Vi var forinden blevet opdelt i grupper og min gruppe (bestående af Mary, Thomas, Ben, César og jeg) var blevet udstyret med en 100-400 mm Canon telelinse, 2x converter, et Sony FS700 kamera og et kamerastativ. Ved ankomst til Ashton Court holdte vi straks et kort møde. Hvad skulle vi filme? Hvordan skulle vores sekvens struktureres? Og hvem skulle filmes? Efter flere minutters snakken frem og tilbage stod det klart: Hide & Seek i skoven!
Vi besluttede os for at lege gemmeleg rundt om i skoven i Ashton Court. Vi opstillede kameraet med telelinsen og optog vores startscene: Mary, Ben, Thomas og César som løb op ad en pludre-mudret bakke. Jeg optog scenen i slow-motion og resultatet var ganske glimrende. Dernæst var det Mary’s tur til at filme. Hun ville have en scene, hvor vi drenge skulle løbe mod kameraet og halvvejs mod kameraet dele os ud til hver side (for at finde hver vores gemmested). Vi gjorde som hun sagde og straks havde vi et finurligt lille klip. Vi blev herefter enige om i gruppen, at vi skulle filme Thomas, César, Ben og jeg der løb hen ad skovbunden for at gemme os bag forskellige træer. Vi satte lukketiden på 6 billeder pr. sekund, dvs. at alt der filmes ser ud til at ske meget hurtigere end i virkeligheden, når klippet afspilles. Første mand var Thomas. Thomas løb hen ad skovbunden og gemte sig bag det første store træ. Dernæst var det mig. Jeg løb lidt længere hen ad skovbunden og kastede mig som en actionhelt om bag en nedfalden træstamme. Herpå var det César. César prøvede først at gemme sig bag Thomas’ træ, men det tillod Thomas ikke. Dernæst prøvede César at gemme sig bag min træstamme, men ak – der var bestemt ikke plads. César måtte derfor fortsætte til et træ længere henne ad skovbunden. Rosinen i pølseenden var Ben. Ben løb hen ad skovbunden og løb forbi vores gemmesteder. Ben fortsatte og fortsatte og efter godt 300 meter stod Ben bag et træ på toppen af en lille bakke inde i skoven. Da Ben kom tilbage forpustet og udmattet, fortalte vi ham: ”Sorry, Ben. We forgot to press record…” (hvilket vi nu ikke havde).
Vores lille Hide & Seek sekvens var færdig (nej, vi havde ikke nogen til at finde os). Da vi stadig havde tid til overs, besluttede vi os for at filme noget mere ”wildlife-agtigt”. Vi listede let på tå rundt i skoven og fandt to rødhalse, der fløj rundt mellem træerne. Det lykkedes os at filme dem.
Mary var desuden fast besluttet på, at hun ville filme et blad, der skulle falde af et træ. Efter adskillige: ”Quick, there! Film it! Come on, turn the camera Ben and film that falling leaf!” besluttede vi os for, at vi ville samle et blad op og lade det dale ned foran kameraet. Mary fik sig et par gode scener med faldende blade.
Dagen i dag har ikke kun været skæg og løjer. Det vigtige fra dagens lektion var at forstå holdarbejde i felten og hvordan et hold kan hjælpes ad til at få optaget de nødvendige sekvenser. Dave fortalte os ved hjemkomst, at teamwork er et særdeles vigtigt aspekt i en produktion. Dette er selvom, at man til tider må lade som om at kunne lide personen man arbejder med. Andre gange kører holdet som smurt og alt er vidunderligt.
Onsdag: Work, work
Ingen undervisning. I stedet arbejdede jeg hjemme hele dagen. I den kommende tid har vi interviews, action sekvenser, flere interviews, manuskripter, synopser, film og feltarbejde. Der er nok at se til og denne onsdag blev dedikeret til netop dette.
Om aftenen fik min Dorene gruppe en særdeles velkommen mail. Vores komponist, Morten Gildberg, havde færdiggjort musikken til vores Dorene film. Der var jubel i gruppen.
Torsdag: Naturdokumentarshistorier
Undervisning i ”Shaping Stories for Documentaries”. Sanjida trådte igen ind ad døren og var klar til at undervise os i hvordan sidste torsdags information om storytelling kan bruges i naturdokumentar. Alle begreberne om storytelling, som blev introduceret sidst, kan flettes ind i vores kommende naturdokumentarer. Begreberne (som I får på originalsprog) er: Character (+ character arc), inciting incident, resolution, climax, crisis og acts. Derudover forklarede Sanjida, at “sequencer, presenter, settings, narration, interviews, empathy og shades of emotion” også kan hjælpe til at forme vores naturdokumentarer.
Sanjida gik i dybden med alle begreberne, hvilket var meget brugbart. Historien i naturdokumentarer (og alle andre film) er det mest essentielle. Uden historie holder filmen ikke mange sekunder hos det kritiske publikum i biografen.
At skabe en god historie kræver sin research og sit forarbejde. Processen fra idé til film kan meget vel beskrives ved en timeglasform; først søger man i alle skabe og skuffer og fokuserer herefter ens idé indtil man har alt hvad filmen skal have. Fra når filmen vises (midten af timeglasset), bliver publikum gradsvis klogere svarende til at bunden af timeglasset bliver bredere og bredere.
Efter en kaffepause på 17 min. skulle vi til at arbejde. Sanjida bedte os om at skabe en solid struktur til vores kommende ”UK Wildlife Film”. Først når vi havde strukturen i orden, sagde Sanjida, kunne vi begynde på manuskriptet til filmen. Vores ”UK Wildlife Film” skal max være 5 min., så det er begrænset hvor dyb og kompleks en historie, vi kan skabe. Med det sagt skal essensen af en historie ofte være så simpel som mulig – herefter kan man bygge på, som man lyster.
PS. Ud på eftermiddagen gennemgik vi Morten’s musik til Dorene filmen. Der var visse sektioner, hvor vi ønskede forbedringer. Vi sendte dem til Morten og om aftenen samme dag, havde Morten sendt et formidabelt forslag til ændringerne tilbage. Der var nu endnu højere jubel i gruppen.
Fredag: En blytung mission
Ingen undervisning. Jeg drog mod mit campus med en mission. Ene og alene skulle jeg bringe et kamera (10 kg), et kamerastativ (7 kg), mikrofoner (9 kg), en lydmixertaske (8 kg), en taske med kameralinser (10 kg), et Diva light (20 kg) og en reflektorskærm (0,5 kg) fra mit campus og med bus til mit hjem. Jeg pakkede reflektorskærmen i min rygsæk, kamerastivet om på ryggen, lydmixertasken over den ene side, kameralinsetasken over den anden side, kameraet i sin kasse på hjul (som en lille trolley), mikrofonkassen oven på kamerakassen og Diva light kassen i højre hånd – easy peasy.
Bussen ankom og buschaufføren så noget overrasket ud, da en mand dækket med 64,5 kg tasker og kasser trådte ind i bussen. Efter en anelse asen og masen fik jeg sat mig på et sæde forrest i bussen. 15 min. gik ombord på bumle-bussen (vejene er ikke særlig gode i Bristol) og jeg kunne stå af bussen i City Centre for hernæst at vente på min næste bus, som skulle bringe mig fra City Centre og hjem (ja, sådan ligger landet, hvis jeg vil tage bussen frem og tilbage til Uni). Efter 20 min. venten ankom bussen og en lige så overrasket buschauffør bød mig velkommen i sin bus. Rumle og bumle i 20 min. og jeg kunne stå af bussen i Fishponds, gå 200 meter og herpå lige akkurat klemme mig ind ad hoveddøren.
Hvis I går ind under ”Galleri” kan I se et billede af udstyrets erobring af min gulvplads på mit værelse.
Og hvad skulle jeg så med al det udstyr?
Over weekenden skal jeg filme en natursekvens ved en flod nær mit hjem i Fishponds. Desuden kommer min gode ven, Thomas Mould, fra mit hold på besøg til et interview.