Mandag: Hjernen bag
Undervisning i at være producer og director. Peter, vores co-kursusvejleder, startede dagen med at simplificere rollen som producer. Det viser sig, at en producer har en finger med i alle spil, dvs. en producer skal gerne have en mening om eller tænke over alle aspekterne i en film (storyboard, optagelser, udstyr, redigering… you name it). Men at være producer indebærer også, at man kan holde overblikket. Senere på dagen havde vi besøg af producer og director James, som gav en fin beskrivelse af at være producer; ”If everything goes as planned, I have no job.” En producer skal således sørge for at ”produktions-maskinen” kører som smurt og at filmen blive leveret til tiden.
Peter viste desuden hvordan en ”sequence” skal laves. Som jeg har forklaret tidligere, prædiker vores lærer os om at lave sekvenser og ikke ”montages”. Peter understøttede dette ved at gennemgå (og tilføje nyt til) processen. I denne sammenhæng bad Peter os om at udtænke en sekvens til en film om Makakaber, som stjæler mad fra taxier i Indien. Der blev udfoldet kreative og til tider muntre scene, som vi mente skulle med i filmen. Bagefter så vi hvordan National Geographic havde gjort – vi var ganske tæt på deres resultat.
PS. Peter kom med en lille ”in-site viden” fra BBC og andre filmproduktioner. Mange producere ønsker, at deres kommende folk har ”passion” for det de laver. Men betydningen af ”passion” er ikke kun, at man elsker det man laver, passion er; ”Are you good at what you are doing… And can you deliver?”
Tirsdag: Redigeringsmekka
Den normalt-om-tirsdagen-workshop var blevet forvandlet til et redigeringsmekka. Dave var til stede men han havde bedt os om at møde op og redigere vores film til Brilliant Britain (filmen om Dorene). Vi gik selvfølgelig straks i gang med tastatur-tasten og muse-klikken. Vores film tager en pænere og pænere form hver dag og er nu snart klar til at få komponeret musik. Vi kan så småt se enden.
Onsdag: Klar til at vinde
Ingen undervisning. Klokken 09:00 mødte vi op ved Ashton Court Estate (et tusindår gammelt slotslignende bygningskompleks nær Campus). Stedet er omgivet af skøn natur og adskillige kronhjorte, som møffer rundt i græsset. Dagen stod nu på interviews med de nominerede folk til Bristol Greenleaf Awards – en prisoverrækkelse til folk, som har bidraget til bægerdygtighed i Bristol. Folkene bag eventen ønskede en to min. film til hver af de femten kategorier (lidt ligesom de gør ved BAFTA overrækkelser). Min gruppe (Jen, Ida, George og jeg) havde seks personer at interviewe i løbet af dagen. Mellem klokken 09:00 og 10:00 lavede vi en recce (scannede området for det bedste interviewsted) rundt om i Ashton Court Estate. Vi fandt det perfekte sted under nogle mindst 500 år gamle kæmpe grantræer med det gamle slotslignende bygningskompleks i baggrunden. Med godt 30 min. mellemrum hentede vi vores gæster ind og de blev stillet tre spørgsmål:
”Who are you and what do you do?
“What have you been nominated for and why?”
“How would you feel if you won the award?”
Gæsterne var gennemsnitlig fem min. om at svarer på spørgsmålene (nogle lidt længere idet de ikke mente, at deres ordvalg var gode nok). Efter interviewet bad vi gæsten om at gå ”tilfældigt” rundt i området, så at vi kunne lave såkaldte ”cutaways”, dvs. scener som kan bruges i mellem/under interviewet til at give en ”pause” i al talen. De fleste af gæsterne bad vi om at gå op eller ned ad trapper, kigge på en lille fiskedam eller dukke op bag et træ for da at gå tværs over billedet og forsvinde i den anden side.
Undervejs regnede og blæste det, men vores gigantiske grantræ gav god dækning mod vand og vind. Solen tittede dog frem senere på dagen til alt held for en af gæsterne; en engelsk entomolog (insekt-mand) som insisterede på, at hans cutaways skulle illustrere når han ledte efter insekter mellem græs, blade og bark. Vi var selvfølgelig klar med kamera og mikrofon.
Torsdag: ”Let me tell you a story…”
Undervisning i at fortælle historier i TV. Sanjida kom på besøg og skal være hos os de næste par torsdage. Hun har en doktorgrad i biologi og forfatter af flere bøger. Hun fortalte os om de generelle principper i historiefortælling. Sanjida tog udgangspunkt i hvordan hun skriver historier samt i en TV produktion, kaldet The Demonic Ape, som hun er forfatter af.
Rådene hun gav, var mange og det fik os alle til at indse at en god historie ikke er helt lige til. Man skal tænke over karaktererne i historien, deres udvikling, plottet, rejsen og symboler og adskillige andre faktorer. Alle faktorerne skal derpå hægtes sammen, så at historien giver mening. Næste gang Sanjida kommer på besøg skal vi prøve at inddrage historie-aspekterne fra i dag i naturdokumentarer.
Fredag: En ny film
Ingen undervisning. I stedet arbejdede jeg på min kommende film om micro plastic i et estuarie nær Bristol. Jeg arbejdede på research-delen såvel som på at skrive manuskriptet til filmen. Ligesom alle andre film tager sådanne processer tid. Selvom man har ideen på plads, redskaberne klar og et foreløbigt manuskript er det at lave en film en meget dynamisk proces. Selve manuskriptet bliver ofte ændret gang på gang. Selv efter at filmklippene er optaget, ændres historien som reelt under redigeringsprocessen. Det er først efter redigeringsarbejdet at filmen har sin endelige form. Det er en lang, snørklet og udfordringsrig vej.
Undervisning i at være producer og director. Peter, vores co-kursusvejleder, startede dagen med at simplificere rollen som producer. Det viser sig, at en producer har en finger med i alle spil, dvs. en producer skal gerne have en mening om eller tænke over alle aspekterne i en film (storyboard, optagelser, udstyr, redigering… you name it). Men at være producer indebærer også, at man kan holde overblikket. Senere på dagen havde vi besøg af producer og director James, som gav en fin beskrivelse af at være producer; ”If everything goes as planned, I have no job.” En producer skal således sørge for at ”produktions-maskinen” kører som smurt og at filmen blive leveret til tiden.
Peter viste desuden hvordan en ”sequence” skal laves. Som jeg har forklaret tidligere, prædiker vores lærer os om at lave sekvenser og ikke ”montages”. Peter understøttede dette ved at gennemgå (og tilføje nyt til) processen. I denne sammenhæng bad Peter os om at udtænke en sekvens til en film om Makakaber, som stjæler mad fra taxier i Indien. Der blev udfoldet kreative og til tider muntre scene, som vi mente skulle med i filmen. Bagefter så vi hvordan National Geographic havde gjort – vi var ganske tæt på deres resultat.
PS. Peter kom med en lille ”in-site viden” fra BBC og andre filmproduktioner. Mange producere ønsker, at deres kommende folk har ”passion” for det de laver. Men betydningen af ”passion” er ikke kun, at man elsker det man laver, passion er; ”Are you good at what you are doing… And can you deliver?”
Tirsdag: Redigeringsmekka
Den normalt-om-tirsdagen-workshop var blevet forvandlet til et redigeringsmekka. Dave var til stede men han havde bedt os om at møde op og redigere vores film til Brilliant Britain (filmen om Dorene). Vi gik selvfølgelig straks i gang med tastatur-tasten og muse-klikken. Vores film tager en pænere og pænere form hver dag og er nu snart klar til at få komponeret musik. Vi kan så småt se enden.
Onsdag: Klar til at vinde
Ingen undervisning. Klokken 09:00 mødte vi op ved Ashton Court Estate (et tusindår gammelt slotslignende bygningskompleks nær Campus). Stedet er omgivet af skøn natur og adskillige kronhjorte, som møffer rundt i græsset. Dagen stod nu på interviews med de nominerede folk til Bristol Greenleaf Awards – en prisoverrækkelse til folk, som har bidraget til bægerdygtighed i Bristol. Folkene bag eventen ønskede en to min. film til hver af de femten kategorier (lidt ligesom de gør ved BAFTA overrækkelser). Min gruppe (Jen, Ida, George og jeg) havde seks personer at interviewe i løbet af dagen. Mellem klokken 09:00 og 10:00 lavede vi en recce (scannede området for det bedste interviewsted) rundt om i Ashton Court Estate. Vi fandt det perfekte sted under nogle mindst 500 år gamle kæmpe grantræer med det gamle slotslignende bygningskompleks i baggrunden. Med godt 30 min. mellemrum hentede vi vores gæster ind og de blev stillet tre spørgsmål:
”Who are you and what do you do?
“What have you been nominated for and why?”
“How would you feel if you won the award?”
Gæsterne var gennemsnitlig fem min. om at svarer på spørgsmålene (nogle lidt længere idet de ikke mente, at deres ordvalg var gode nok). Efter interviewet bad vi gæsten om at gå ”tilfældigt” rundt i området, så at vi kunne lave såkaldte ”cutaways”, dvs. scener som kan bruges i mellem/under interviewet til at give en ”pause” i al talen. De fleste af gæsterne bad vi om at gå op eller ned ad trapper, kigge på en lille fiskedam eller dukke op bag et træ for da at gå tværs over billedet og forsvinde i den anden side.
Undervejs regnede og blæste det, men vores gigantiske grantræ gav god dækning mod vand og vind. Solen tittede dog frem senere på dagen til alt held for en af gæsterne; en engelsk entomolog (insekt-mand) som insisterede på, at hans cutaways skulle illustrere når han ledte efter insekter mellem græs, blade og bark. Vi var selvfølgelig klar med kamera og mikrofon.
Torsdag: ”Let me tell you a story…”
Undervisning i at fortælle historier i TV. Sanjida kom på besøg og skal være hos os de næste par torsdage. Hun har en doktorgrad i biologi og forfatter af flere bøger. Hun fortalte os om de generelle principper i historiefortælling. Sanjida tog udgangspunkt i hvordan hun skriver historier samt i en TV produktion, kaldet The Demonic Ape, som hun er forfatter af.
Rådene hun gav, var mange og det fik os alle til at indse at en god historie ikke er helt lige til. Man skal tænke over karaktererne i historien, deres udvikling, plottet, rejsen og symboler og adskillige andre faktorer. Alle faktorerne skal derpå hægtes sammen, så at historien giver mening. Næste gang Sanjida kommer på besøg skal vi prøve at inddrage historie-aspekterne fra i dag i naturdokumentarer.
Fredag: En ny film
Ingen undervisning. I stedet arbejdede jeg på min kommende film om micro plastic i et estuarie nær Bristol. Jeg arbejdede på research-delen såvel som på at skrive manuskriptet til filmen. Ligesom alle andre film tager sådanne processer tid. Selvom man har ideen på plads, redskaberne klar og et foreløbigt manuskript er det at lave en film en meget dynamisk proces. Selve manuskriptet bliver ofte ændret gang på gang. Selv efter at filmklippene er optaget, ændres historien som reelt under redigeringsprocessen. Det er først efter redigeringsarbejdet at filmen har sin endelige form. Det er en lang, snørklet og udfordringsrig vej.