Mandag: Avancerede manuskripter
Undervisning i at skrive manuskripter. Peter Venn var tilbage efter en lang pause og han var klar til at undervise i tips og tricks til manuskript skrivning.
Vi har allerede i efteråret 2013 lært at skrive manuskripter på rigtig vis. Denne omgang var derfor en mere avanceret tilgang. Peter havde medbragt diverse kortfilm, der alle var omkring 10 min. længde. Filmene er derfor yderst praktiske for vores eget projekt til sommer, da de skal have samme længde. Efter at vi havde set alle filmene gennemgik vi hver film mht. indhold, scener, historie og hvordan manuskriptet ville se ud. Peter havde desuden medbragt manuskriptet til en BBC serie om Madagascar; en moppedreng på godt 80 sider. Det var vældig inspirerende men også lidt skræmmende at se alt arbejdet bag. Men ikke desto mindre fik vi alle blod på tanden til at kunne skabe lige så imponerende manuskripter.
Efter sessionen med Peter, blev Peter til individuelle forløb, hvor han gennemgik vores manuskripter med os. For mit vedkommende syntes Peter rigtig godt om min historie og måden jeg har struktureret manuskriptet på. Peter påpegede dog at jeg måske kunne give mere information i starten om, hvad min film vil indeholde.
Tirsdag: After Effects
Workshop i After Effects. Dave var tip top klar til at undervise os i Adobe After Effects, der er et videoeffektssoftware til at skabe ’special effects’ og tekst i film.
Jeg har selv arbejdet adskillige timer i After Effects, så meget af hvad Dave viste os, viste jeg allerede i forvejen. Dave viste klassen hvordan man arbejder med ’green screens’ (ligesom i Vejret), laver specielle titler til ens film og skaber et 3D arbejdsområde, hvor man kan bevæge et kamera rundt i. Jeg havde selv medbragt scener fra det redigeringsarbejde, jeg lavede i sidste uge. Jeg havde lavet almindelig stilbilleder om til 3D billeder, hvor kameraet bevæger sig igennem dem. Klassen syntes godt om mit arbejde.
Efter en lang frokost gennemgik vi et par film mht. deres effekter og hvordan det kunne laves i After Effects; f.eks. hvordan man laver en scene, hvor kameraet zoomer ude fra rummet og ind på en by. Klokken 15:03 forlod vi redigeringsrummet; alle med en propfuld sæk af viden om specialeffekter til vores film.
Onsdag: Science Fiction på Uni
Ingen undervisning. I stedet arbejdede jeg videre på mit manuskript samt fik arrangeret et møde med mine mentorer til mit projekt. På MA Wildlife Filmmaking er vi så heldige at blive udrustede med to mentorer fra industrien; de fleste af dem fra BBC. Vi får en produktionsmentor og en ’historiementor’, der hver især kan give os absolut uundværlige råd til hvordan vores film bliver bedst mulig. Jeg har fået to mentorer, som har mange års erfaring hos BBC; den ene af dem især indenfor britiske naturbørneprogrammer.
Klokken 17:00 mødte hele klassen op i rum 0D55 på Uni. Vi satte os alle til rette og ind ad døren trådte Ben Southwell. Ben Southwell har arbejdet hos BBC i over 20 år og har arbejdet med programmer såsom Top Gear, overlevelsesprogrammer og nu – en storslået serie om science fiction.
BBC er i gang med at lave en ny serie om science fiction, The Real History of Science Fiction. Serien er et samarbejde med BBC AMERICA og BBC TWO, der forsøger at fortælle historien om hvordan science fiction blev til. Serien lægger især vægt på, at det er skaberne bag diverse science fiction historier (Avatar, Star Wars, Star Trek og Alien for blot at nævne nogle få), som er fortællerne i serien. Ben præsentation omhandlede derfor, hvordan serien var blevet og bliver til. I serien indgår dusinvis at mennesker, der alle skulle interviewes til det emne, som de er eksperter i. Desuden forklarede Ben om alle komplikationerne i at få adgang til diverse scener fra Hollywood; en ikke helt nemt og billig opgave, hvor en typisk Hollywood scene nemt kan koste 1,5 mio./min. og kommer med adskillige restriktioner. Sidst men ikke mindst tog Ben imod adskillige spørgsmål fra det ivrige publikum, der gerne ville vide alt om serien, som udkommer sidst i marts. Og netop fordi serien ikke er udgivet endnu, kunne (måtte) Ben langt fra svare på alle spørgsmålene.
Ben’s underholdende præsentation gav alle fra holdet et godt indblik i, hvordan produktioner med mange personer, som skal interviewes, skrues sammen. Desuden fik vi unik viden i hvordan man sælger en serie, der er så niche som denne.
Torsdag: VIP på NHM
Undervisning på Natural History Museum i London. Klokken 09:00 tog jeg Western Express toget fra Bristol Temple Meads tværs over det engelske landskab til London Paddington togstation. Klokken 10:46 forlod jeg London Paddington og tøffede sydpå mod museet. Turen tog mig igennem den imponerende Hyde Park, der gjorde sig meget pænt til på denne solrige og klare dag. Klokken 11:05 stod jeg foran Natural History Museum sammen med mine klassekammerater. De fleste af mine klassekammerater kommer fra London, så de havde taget derover dagen inden. Enkelte ankom med en bus på dagen, der desværre var 30 min. forsinket. Klokken 11:45 ankom vores lærer, Mark, og vi kunne i samlet flok gå ind på museet, få vores VIP adgangskort og ellers begynde en fantastisk dag.
Inde på museet gik vi igennem den imponerende indgangshal, hvor Darwin sidder og vogter. Herfra gik vi mod bygningsdelen kaldet The Cocoon (der er designet af danskeren C. F. Møller, hvilket jeg fik prædiket til alle fra mit hold), hvor vores undervisning skulle foregå.
Vi fik en timelang præsentation af museets historie, besøgstal og typer af udstillinger og skulle herefter rundt og se diverse nye udstillinger. Inden da fik vi en introduktion til digital interaktivitet mellem museumsudstillinger og cyberspace, og hvordan NHM har inkorporeret YouTube, Facebook, Twitter, personliggørelse og ’gamerfication’ (at lave noget til et spil) som en vigtig del af museets udstilling og som forsøg på at engagere folk i udstillingerne. Derudover blev vi vist, hvordan naturdokumentarer kan indgå i en udstilling eller som en del af en multimedie tour.
Museumsfolkene tog os rundt til udstillingen på Darwin Centret (hvor man kan interagere direkte med forskere på museet), en udstilling kaldet ’Treasures’, som hylder museets vigtigste fund af dyr, fossiler og andre oldtidsgenstande og udstillingen ’Britain: One Million Years of the Human Story’, der viser menneskets udvikling i England med brug af meget livagtige skulpturer og imponerende skelletter. Efter en frokostpause fik vi lov til at gå rundt på egen hånd for at analysere hvordan museet benytter digitalt indhold i deres udstillinger. Klokken 17:30 vi lov til at forlade museet. Jeg benyttede imidlertid den sidste halve time inden lukketid sammen med min gode ven Thomas Mould til at se lidt af det, vi ikke havde set på museet.
Jeg vil nu give et lille forbrugertip. Skal du fra Natural History Museum og til London Paddington togstation er det meget praktisk at vandre gennem Hyde Park; en flot og fin tur med masser at se på. Men slår klokken 18:00, går Hyde Parks vagter rundt og låser alle parkens porte. Dette betyder, at man ikke kan gå gennem Hyde Park og derfor må gå den lange vej udenom; et faktum jeg opdagede, da jeg skulle finde vej tilbage til togstationen i mørke og uden GPS (min mobil var løbet tør). Selvom jeg så folk kaste cykler, hunde og dem selv over hegnet til parken, tænkte jeg at jeg nok måtte være en pæn og ordentlig dansker og gå udenom parken. Jeg gik og gik og gik, og pludselig ankom jeg til en mystisk vej. I begge ender af vejen var to store metalporte med sikkerhedshuse og vagter. Uden på porten var store, klare skilte der sagde: ”No photos!”. Da jeg havde en idé om, at togstationen lå i retningen af hvad vejen pegede, gik jeg langsomt hen mod metalporten. Jeg kiggede på vagterne, de kiggede på mig og jeg gik skridt for skridt nærmere mod porten. I den ene side af porten var en åbning for fodgængere. Jeg gik mod åbningen alt imens jeg tænkte, om vagterne nu ville slipper frådende hunde løs. Der kom ingen hunde. Tilsyneladende var det helt ok at jeg gik ad denne mystiske vej. Langs vejen lå store, imponerende huse med metalhegn, sikkerhedskameraer og dyre biler. Jeg ankom til enden af vejen, hilste på sikkerhedsvagterne og fik herefter spurgt mig vej til London Paddington. Klokken 19:30 tog jeg toget fra London Paddington til Bristol Temple Meads. Efter en gåtur og et par busser senere var jeg hjemme klokken 23:20 og kunne gå på hovedet i seng.
Fredag: Interaktive dokumentarer
Undervisning i i-Docs ved Pervasive Media Studio. Klokken 10:00 var Mark (læreren fra i går) klar til at introducere os til Mandy Rose. Mandy skulle undervise os i ’i-Docs’, som står for interaktive dokumentarer. En interaktiv dokumentar er en historie i form af en dokumentar, hvor seeren kan interagere og til en vis grad bestemme historiens handling.
Vi blev vist flere interaktive dokumentarer; ’Journey to the End of Coal’, ’One Millionth Tower’, ’Snowfall’, ’Questionbridge’, ’ALMA’ og ’Highrise’ der tilsammen havde både spilindhold, 3D udforskningsmuligheder og historier med flere slutninger alt afhængigt af ens valg. Det var interessant at se, hvordan en normal dokumentar kunne opleves på interaktiv vis. Derudover fortalte Mandy om dokumentarernes udvikling, mobile storytelling og hvad det vil sige at noget er interaktivt.
Efter en times frokostpause var hele klassen klar til ugens fredagstalk på Pervasive Media Studio. Denne gang var det Di Mainstone, som fortalte om sin udvikling af interaktive lydgadgets. Di har udviklet et apparat, som kan opfange vibrationer fra kablerne på hængebroer og konvertere dem om til musiktoner. Det var vældig imponerende, og til en vis grad abstrakt, at høre lyden af en hængebro. Di fortalte om hvordan hun havde udviklet produktet og hvad fremtiden for apparatet vil være: At lytte til hængebroer verden over.
FØDSELSDAGSGUF – Lørdag:
Hip hurra det er min fødselsdag! Men da jeg er langt væk hjemmefra kunne jeg ikke stå op til morgenbord og gaver, som jeg plejer at gøre hos min familie. Til gengæld forstår mine roommates sig på at fejre mig med manér.
Mine roommates havde været aldeles snu og havde lagt en detaljeret plan for hele dagen – uden at jeg vidste noget som helst. Da jeg stod op, mødte jeg Tom (fra Gloustershire). Han sagde tillykke til mig, havde en stor taske på ryggen og skulle til at gå ud ad døren. Da jeg spurgte ind til, hvad han skulle, sagde han: ”I’m going to Uni to do a presentation.” – et ganske kvalificeret svar, der ikke vagte den mindste mistænkelighed hos mig. Da jeg sad og spiste mine cornflakes, kom min canadiske roommate, Phil, ind ad døren i køkkenet: ”Morning, buddy! Happy birthday! Do you want to go to Morrisons with me?” Morrisons er et indkøbscenter svarende til Bilka. Det er blevet en tradition i huset, at jeg går med Tom og Phil til Morrisons; nogle gange for at handle, andre gange for blot at kigge på varer. Det var derfor stadig ikke mistænkeligt. Phil og jeg gik til Morrisons og købte diverse varer. I Morrisons stødte vi tilfældigvis på min roommate Belinda (fra Devon), som løb rundt i Morrisons for at finde diverse varer. Vi hilste og jeg spurgte til om hun ville handle sammen med os: ”No, sorry. I have to get some stuff real quick and then I have to go back home and take a shower.” Ok, sagde jeg, og Phil og jeg fortsatte med at finde de sidste varer. På vejen hjem fra Morrisons tilbød Phil at give mig en kop kaffe på den lokale kaffebar, Coffee One. Jeg sagde naturligvis ’ja, tak’. Jeg bemærkede her, at Phil var underligt længe om at drikke sin kaffe, men tænkte at han nok bare nød den. Vi gik herefter hjem, satte varerne af og gjorde os klar til den tur, jeg havde planlagt: Fish&Chips på gaden Denmark Street i centrum af Bristol. Da jeg aldrig har spist Fish&Chips, fandt jeg kombinationen af min fødselsdag og en gade der rent faktisk hedder Denmark Street som den perfekte løsning. Oprindeligt havde vi alle planlagt at tage af sted. Men ligesom vi skulle ud af døren, sagde Belinda: ”Andreas, I am so sorry. I have just come out of the shower and my hair is still wet. Is it ok, if I do not join you there?” Jeg var selvfølgelig en anelse trist over at hun ikke kunne deltage, men sagde at det var helt i orden. Tom var heller ikke kommet hjem fra sin præsentation endnu, så han kom heller ikke med. Derfor tog Phil, min roommate Maarit (fra Finland) og jeg til Denmark Street. Jeg må sige, selvom jeg ikke har andre steder at sammenligne Fish&Chips med, var det en fantastisk omgang. Frisk torsk indpakket i en let, sprød skorpe af frituredej. Dertil en portion knasende, gyldne ekstra tykke pomfritter og ’mushy peas’: Moste ærter der har samme konsistens som kartoffelmos. Jeg var mæt! Jeg var glad! Vi forlod restauranten og tog bussen hjem til Fishponds. På vej derhen kom Phil pludselig på den idé, at vi da selvfølgelig skulle ind og have en øl på den lokale pup. Jeg takkede og bukkede for forslaget. På puppen fik vi ganske hurtigt drukket vores pint, men Phil var straks klar med endnu en pint. En time og to pints senere forlod vi puppen og gik hjem.
Da vi kom hjem, var Tom og Belinda i huset. Vi trådte ind i huset og jeg gik ind på mit værelse for kort at ordne et par opgaver på computeren. Pludselig bankede det på døren. ”Andreas? Can I come in?” lød det fra Tom. Tom trådte ind og vi begyndte at sniksnakke om dit og dat, som en englænder og en dansker nu kan gøre det. Men nu begyndte det hele at blive lidt lusket. Under hele samtalen havde Tom ’sin veninde’ i telefonen, som han snakkede med. Han sagde, at veninden ønskede mig tillykke med fødselsdagen. Mens jeg ordnede opgaverne, lod Tom til at snakke med ’sin veninde’ om hvad jeg lavede. På et tidspunkt kom Tom hen ved min side og jeg kunne nu svagt høre stemmen i telefonen, der lød meget dyb af en pige at være. Tom sagde nu til mig, om jeg ikke kunne skynde mig lidt med opgaverne, da han ville åbne sin cider sammen med mig i køkkenet. ”Yes, yes – Tom. Just a minute…” sagde jeg. ”Nah, that can wait. Let’s just go in the kitchen now!” Jeg fulgte Tom til køkkenet og fik mig noget af en overraskelse.
Vores vindue i køkkenet var dækket af et kæmpe, glimtende dansk flag. Midt på flaget stod: ”TILLYKKE MED FØDSELDAGEN” med vikingeagtige bogstaver. På væggene var der bannerne med ’Happy Birthday’ skrevet på dem og der hang kæder af hjerteformede lys. På køkkenbordet stod en fantastisk flot lagkage med jordbær og flødeskum (Maarit havde selv bagt bundene), mini doughnuts og tortilla chips. Alle mine roommates begyndte nu at synge: ”Happy birthday to you, happy birthday to you…” På køkkenbordet lå desuden en lille kuvert. Jeg åbnede den og fandt et kærligt fødselsdagskort og to biletter til Bristol Zoo. Jeg smilte op til begge ører og var målløs…
Dagen havde slet ikke været, som jeg troede den var. Tom skulle slet ikke til nogen præsentation men skulle købe materialerne til at lave flaget og dekorationerne med. Belinda’s pludselige behov for et bad og våde hår var blot et dække. Tom og Belinda havde været meget kreativt, da danske flag ikke just er lette at finde i Bristol. De havde taget rødt og hvidt glitterpapir og havde kreeret det store danske flag. Desuden havde de taget rød tape og hvidt papir og lavet små danske flag til lagkagen. Alt dette fantastiske arbejde havde fundet sted, mens Phil tog mig ud og handle og bød mig på kaffe. Phil sendte konstant opdateringer hjem til Belinda, Tom og Maarit, som knoklede på livet løs. Da Phil og Maarit tog med mig til Denmark Street, havde Tom og Belinda været nødt til at blive hjemme og forberede al maden og dekorationerne. Desuden havde Tom slet ikke talt med sin veninde over telefonen på mit værelse. Han snakkede med Phil, som sad i køkkenet, og Tom havde holdt mig hen mens de lagde sidste hånd på værket. Alt deres enorme arbejde havde fundet sted uden at jeg vidste et kvæk om det – jeg var imponeret. Og dagen blev kun bedre.
Efter vi havde mæsket os i lagkage, mini doughnuts og tortilla chips gjorde vi klar til at tage ind til byen for at fejre mig. Vi sværmede rundt til diverse pups og clubs. Som en del af min gave, var Phil særdeles gavmild med at betale for mine pints, så det blev til en gratis bytur for mit vedkommende. Vi var alle hjemme klokken 03:00; glade, trætte og tilfredse gik vi i seng.
Til fremtidige studerende i England. Det kan klart anbefales at have fødselsdag, mens I er herovre.
Undervisning i at skrive manuskripter. Peter Venn var tilbage efter en lang pause og han var klar til at undervise i tips og tricks til manuskript skrivning.
Vi har allerede i efteråret 2013 lært at skrive manuskripter på rigtig vis. Denne omgang var derfor en mere avanceret tilgang. Peter havde medbragt diverse kortfilm, der alle var omkring 10 min. længde. Filmene er derfor yderst praktiske for vores eget projekt til sommer, da de skal have samme længde. Efter at vi havde set alle filmene gennemgik vi hver film mht. indhold, scener, historie og hvordan manuskriptet ville se ud. Peter havde desuden medbragt manuskriptet til en BBC serie om Madagascar; en moppedreng på godt 80 sider. Det var vældig inspirerende men også lidt skræmmende at se alt arbejdet bag. Men ikke desto mindre fik vi alle blod på tanden til at kunne skabe lige så imponerende manuskripter.
Efter sessionen med Peter, blev Peter til individuelle forløb, hvor han gennemgik vores manuskripter med os. For mit vedkommende syntes Peter rigtig godt om min historie og måden jeg har struktureret manuskriptet på. Peter påpegede dog at jeg måske kunne give mere information i starten om, hvad min film vil indeholde.
Tirsdag: After Effects
Workshop i After Effects. Dave var tip top klar til at undervise os i Adobe After Effects, der er et videoeffektssoftware til at skabe ’special effects’ og tekst i film.
Jeg har selv arbejdet adskillige timer i After Effects, så meget af hvad Dave viste os, viste jeg allerede i forvejen. Dave viste klassen hvordan man arbejder med ’green screens’ (ligesom i Vejret), laver specielle titler til ens film og skaber et 3D arbejdsområde, hvor man kan bevæge et kamera rundt i. Jeg havde selv medbragt scener fra det redigeringsarbejde, jeg lavede i sidste uge. Jeg havde lavet almindelig stilbilleder om til 3D billeder, hvor kameraet bevæger sig igennem dem. Klassen syntes godt om mit arbejde.
Efter en lang frokost gennemgik vi et par film mht. deres effekter og hvordan det kunne laves i After Effects; f.eks. hvordan man laver en scene, hvor kameraet zoomer ude fra rummet og ind på en by. Klokken 15:03 forlod vi redigeringsrummet; alle med en propfuld sæk af viden om specialeffekter til vores film.
Onsdag: Science Fiction på Uni
Ingen undervisning. I stedet arbejdede jeg videre på mit manuskript samt fik arrangeret et møde med mine mentorer til mit projekt. På MA Wildlife Filmmaking er vi så heldige at blive udrustede med to mentorer fra industrien; de fleste af dem fra BBC. Vi får en produktionsmentor og en ’historiementor’, der hver især kan give os absolut uundværlige råd til hvordan vores film bliver bedst mulig. Jeg har fået to mentorer, som har mange års erfaring hos BBC; den ene af dem især indenfor britiske naturbørneprogrammer.
Klokken 17:00 mødte hele klassen op i rum 0D55 på Uni. Vi satte os alle til rette og ind ad døren trådte Ben Southwell. Ben Southwell har arbejdet hos BBC i over 20 år og har arbejdet med programmer såsom Top Gear, overlevelsesprogrammer og nu – en storslået serie om science fiction.
BBC er i gang med at lave en ny serie om science fiction, The Real History of Science Fiction. Serien er et samarbejde med BBC AMERICA og BBC TWO, der forsøger at fortælle historien om hvordan science fiction blev til. Serien lægger især vægt på, at det er skaberne bag diverse science fiction historier (Avatar, Star Wars, Star Trek og Alien for blot at nævne nogle få), som er fortællerne i serien. Ben præsentation omhandlede derfor, hvordan serien var blevet og bliver til. I serien indgår dusinvis at mennesker, der alle skulle interviewes til det emne, som de er eksperter i. Desuden forklarede Ben om alle komplikationerne i at få adgang til diverse scener fra Hollywood; en ikke helt nemt og billig opgave, hvor en typisk Hollywood scene nemt kan koste 1,5 mio./min. og kommer med adskillige restriktioner. Sidst men ikke mindst tog Ben imod adskillige spørgsmål fra det ivrige publikum, der gerne ville vide alt om serien, som udkommer sidst i marts. Og netop fordi serien ikke er udgivet endnu, kunne (måtte) Ben langt fra svare på alle spørgsmålene.
Ben’s underholdende præsentation gav alle fra holdet et godt indblik i, hvordan produktioner med mange personer, som skal interviewes, skrues sammen. Desuden fik vi unik viden i hvordan man sælger en serie, der er så niche som denne.
Torsdag: VIP på NHM
Undervisning på Natural History Museum i London. Klokken 09:00 tog jeg Western Express toget fra Bristol Temple Meads tværs over det engelske landskab til London Paddington togstation. Klokken 10:46 forlod jeg London Paddington og tøffede sydpå mod museet. Turen tog mig igennem den imponerende Hyde Park, der gjorde sig meget pænt til på denne solrige og klare dag. Klokken 11:05 stod jeg foran Natural History Museum sammen med mine klassekammerater. De fleste af mine klassekammerater kommer fra London, så de havde taget derover dagen inden. Enkelte ankom med en bus på dagen, der desværre var 30 min. forsinket. Klokken 11:45 ankom vores lærer, Mark, og vi kunne i samlet flok gå ind på museet, få vores VIP adgangskort og ellers begynde en fantastisk dag.
Inde på museet gik vi igennem den imponerende indgangshal, hvor Darwin sidder og vogter. Herfra gik vi mod bygningsdelen kaldet The Cocoon (der er designet af danskeren C. F. Møller, hvilket jeg fik prædiket til alle fra mit hold), hvor vores undervisning skulle foregå.
Vi fik en timelang præsentation af museets historie, besøgstal og typer af udstillinger og skulle herefter rundt og se diverse nye udstillinger. Inden da fik vi en introduktion til digital interaktivitet mellem museumsudstillinger og cyberspace, og hvordan NHM har inkorporeret YouTube, Facebook, Twitter, personliggørelse og ’gamerfication’ (at lave noget til et spil) som en vigtig del af museets udstilling og som forsøg på at engagere folk i udstillingerne. Derudover blev vi vist, hvordan naturdokumentarer kan indgå i en udstilling eller som en del af en multimedie tour.
Museumsfolkene tog os rundt til udstillingen på Darwin Centret (hvor man kan interagere direkte med forskere på museet), en udstilling kaldet ’Treasures’, som hylder museets vigtigste fund af dyr, fossiler og andre oldtidsgenstande og udstillingen ’Britain: One Million Years of the Human Story’, der viser menneskets udvikling i England med brug af meget livagtige skulpturer og imponerende skelletter. Efter en frokostpause fik vi lov til at gå rundt på egen hånd for at analysere hvordan museet benytter digitalt indhold i deres udstillinger. Klokken 17:30 vi lov til at forlade museet. Jeg benyttede imidlertid den sidste halve time inden lukketid sammen med min gode ven Thomas Mould til at se lidt af det, vi ikke havde set på museet.
Jeg vil nu give et lille forbrugertip. Skal du fra Natural History Museum og til London Paddington togstation er det meget praktisk at vandre gennem Hyde Park; en flot og fin tur med masser at se på. Men slår klokken 18:00, går Hyde Parks vagter rundt og låser alle parkens porte. Dette betyder, at man ikke kan gå gennem Hyde Park og derfor må gå den lange vej udenom; et faktum jeg opdagede, da jeg skulle finde vej tilbage til togstationen i mørke og uden GPS (min mobil var løbet tør). Selvom jeg så folk kaste cykler, hunde og dem selv over hegnet til parken, tænkte jeg at jeg nok måtte være en pæn og ordentlig dansker og gå udenom parken. Jeg gik og gik og gik, og pludselig ankom jeg til en mystisk vej. I begge ender af vejen var to store metalporte med sikkerhedshuse og vagter. Uden på porten var store, klare skilte der sagde: ”No photos!”. Da jeg havde en idé om, at togstationen lå i retningen af hvad vejen pegede, gik jeg langsomt hen mod metalporten. Jeg kiggede på vagterne, de kiggede på mig og jeg gik skridt for skridt nærmere mod porten. I den ene side af porten var en åbning for fodgængere. Jeg gik mod åbningen alt imens jeg tænkte, om vagterne nu ville slipper frådende hunde løs. Der kom ingen hunde. Tilsyneladende var det helt ok at jeg gik ad denne mystiske vej. Langs vejen lå store, imponerende huse med metalhegn, sikkerhedskameraer og dyre biler. Jeg ankom til enden af vejen, hilste på sikkerhedsvagterne og fik herefter spurgt mig vej til London Paddington. Klokken 19:30 tog jeg toget fra London Paddington til Bristol Temple Meads. Efter en gåtur og et par busser senere var jeg hjemme klokken 23:20 og kunne gå på hovedet i seng.
Fredag: Interaktive dokumentarer
Undervisning i i-Docs ved Pervasive Media Studio. Klokken 10:00 var Mark (læreren fra i går) klar til at introducere os til Mandy Rose. Mandy skulle undervise os i ’i-Docs’, som står for interaktive dokumentarer. En interaktiv dokumentar er en historie i form af en dokumentar, hvor seeren kan interagere og til en vis grad bestemme historiens handling.
Vi blev vist flere interaktive dokumentarer; ’Journey to the End of Coal’, ’One Millionth Tower’, ’Snowfall’, ’Questionbridge’, ’ALMA’ og ’Highrise’ der tilsammen havde både spilindhold, 3D udforskningsmuligheder og historier med flere slutninger alt afhængigt af ens valg. Det var interessant at se, hvordan en normal dokumentar kunne opleves på interaktiv vis. Derudover fortalte Mandy om dokumentarernes udvikling, mobile storytelling og hvad det vil sige at noget er interaktivt.
Efter en times frokostpause var hele klassen klar til ugens fredagstalk på Pervasive Media Studio. Denne gang var det Di Mainstone, som fortalte om sin udvikling af interaktive lydgadgets. Di har udviklet et apparat, som kan opfange vibrationer fra kablerne på hængebroer og konvertere dem om til musiktoner. Det var vældig imponerende, og til en vis grad abstrakt, at høre lyden af en hængebro. Di fortalte om hvordan hun havde udviklet produktet og hvad fremtiden for apparatet vil være: At lytte til hængebroer verden over.
FØDSELSDAGSGUF – Lørdag:
Hip hurra det er min fødselsdag! Men da jeg er langt væk hjemmefra kunne jeg ikke stå op til morgenbord og gaver, som jeg plejer at gøre hos min familie. Til gengæld forstår mine roommates sig på at fejre mig med manér.
Mine roommates havde været aldeles snu og havde lagt en detaljeret plan for hele dagen – uden at jeg vidste noget som helst. Da jeg stod op, mødte jeg Tom (fra Gloustershire). Han sagde tillykke til mig, havde en stor taske på ryggen og skulle til at gå ud ad døren. Da jeg spurgte ind til, hvad han skulle, sagde han: ”I’m going to Uni to do a presentation.” – et ganske kvalificeret svar, der ikke vagte den mindste mistænkelighed hos mig. Da jeg sad og spiste mine cornflakes, kom min canadiske roommate, Phil, ind ad døren i køkkenet: ”Morning, buddy! Happy birthday! Do you want to go to Morrisons with me?” Morrisons er et indkøbscenter svarende til Bilka. Det er blevet en tradition i huset, at jeg går med Tom og Phil til Morrisons; nogle gange for at handle, andre gange for blot at kigge på varer. Det var derfor stadig ikke mistænkeligt. Phil og jeg gik til Morrisons og købte diverse varer. I Morrisons stødte vi tilfældigvis på min roommate Belinda (fra Devon), som løb rundt i Morrisons for at finde diverse varer. Vi hilste og jeg spurgte til om hun ville handle sammen med os: ”No, sorry. I have to get some stuff real quick and then I have to go back home and take a shower.” Ok, sagde jeg, og Phil og jeg fortsatte med at finde de sidste varer. På vejen hjem fra Morrisons tilbød Phil at give mig en kop kaffe på den lokale kaffebar, Coffee One. Jeg sagde naturligvis ’ja, tak’. Jeg bemærkede her, at Phil var underligt længe om at drikke sin kaffe, men tænkte at han nok bare nød den. Vi gik herefter hjem, satte varerne af og gjorde os klar til den tur, jeg havde planlagt: Fish&Chips på gaden Denmark Street i centrum af Bristol. Da jeg aldrig har spist Fish&Chips, fandt jeg kombinationen af min fødselsdag og en gade der rent faktisk hedder Denmark Street som den perfekte løsning. Oprindeligt havde vi alle planlagt at tage af sted. Men ligesom vi skulle ud af døren, sagde Belinda: ”Andreas, I am so sorry. I have just come out of the shower and my hair is still wet. Is it ok, if I do not join you there?” Jeg var selvfølgelig en anelse trist over at hun ikke kunne deltage, men sagde at det var helt i orden. Tom var heller ikke kommet hjem fra sin præsentation endnu, så han kom heller ikke med. Derfor tog Phil, min roommate Maarit (fra Finland) og jeg til Denmark Street. Jeg må sige, selvom jeg ikke har andre steder at sammenligne Fish&Chips med, var det en fantastisk omgang. Frisk torsk indpakket i en let, sprød skorpe af frituredej. Dertil en portion knasende, gyldne ekstra tykke pomfritter og ’mushy peas’: Moste ærter der har samme konsistens som kartoffelmos. Jeg var mæt! Jeg var glad! Vi forlod restauranten og tog bussen hjem til Fishponds. På vej derhen kom Phil pludselig på den idé, at vi da selvfølgelig skulle ind og have en øl på den lokale pup. Jeg takkede og bukkede for forslaget. På puppen fik vi ganske hurtigt drukket vores pint, men Phil var straks klar med endnu en pint. En time og to pints senere forlod vi puppen og gik hjem.
Da vi kom hjem, var Tom og Belinda i huset. Vi trådte ind i huset og jeg gik ind på mit værelse for kort at ordne et par opgaver på computeren. Pludselig bankede det på døren. ”Andreas? Can I come in?” lød det fra Tom. Tom trådte ind og vi begyndte at sniksnakke om dit og dat, som en englænder og en dansker nu kan gøre det. Men nu begyndte det hele at blive lidt lusket. Under hele samtalen havde Tom ’sin veninde’ i telefonen, som han snakkede med. Han sagde, at veninden ønskede mig tillykke med fødselsdagen. Mens jeg ordnede opgaverne, lod Tom til at snakke med ’sin veninde’ om hvad jeg lavede. På et tidspunkt kom Tom hen ved min side og jeg kunne nu svagt høre stemmen i telefonen, der lød meget dyb af en pige at være. Tom sagde nu til mig, om jeg ikke kunne skynde mig lidt med opgaverne, da han ville åbne sin cider sammen med mig i køkkenet. ”Yes, yes – Tom. Just a minute…” sagde jeg. ”Nah, that can wait. Let’s just go in the kitchen now!” Jeg fulgte Tom til køkkenet og fik mig noget af en overraskelse.
Vores vindue i køkkenet var dækket af et kæmpe, glimtende dansk flag. Midt på flaget stod: ”TILLYKKE MED FØDSELDAGEN” med vikingeagtige bogstaver. På væggene var der bannerne med ’Happy Birthday’ skrevet på dem og der hang kæder af hjerteformede lys. På køkkenbordet stod en fantastisk flot lagkage med jordbær og flødeskum (Maarit havde selv bagt bundene), mini doughnuts og tortilla chips. Alle mine roommates begyndte nu at synge: ”Happy birthday to you, happy birthday to you…” På køkkenbordet lå desuden en lille kuvert. Jeg åbnede den og fandt et kærligt fødselsdagskort og to biletter til Bristol Zoo. Jeg smilte op til begge ører og var målløs…
Dagen havde slet ikke været, som jeg troede den var. Tom skulle slet ikke til nogen præsentation men skulle købe materialerne til at lave flaget og dekorationerne med. Belinda’s pludselige behov for et bad og våde hår var blot et dække. Tom og Belinda havde været meget kreativt, da danske flag ikke just er lette at finde i Bristol. De havde taget rødt og hvidt glitterpapir og havde kreeret det store danske flag. Desuden havde de taget rød tape og hvidt papir og lavet små danske flag til lagkagen. Alt dette fantastiske arbejde havde fundet sted, mens Phil tog mig ud og handle og bød mig på kaffe. Phil sendte konstant opdateringer hjem til Belinda, Tom og Maarit, som knoklede på livet løs. Da Phil og Maarit tog med mig til Denmark Street, havde Tom og Belinda været nødt til at blive hjemme og forberede al maden og dekorationerne. Desuden havde Tom slet ikke talt med sin veninde over telefonen på mit værelse. Han snakkede med Phil, som sad i køkkenet, og Tom havde holdt mig hen mens de lagde sidste hånd på værket. Alt deres enorme arbejde havde fundet sted uden at jeg vidste et kvæk om det – jeg var imponeret. Og dagen blev kun bedre.
Efter vi havde mæsket os i lagkage, mini doughnuts og tortilla chips gjorde vi klar til at tage ind til byen for at fejre mig. Vi sværmede rundt til diverse pups og clubs. Som en del af min gave, var Phil særdeles gavmild med at betale for mine pints, så det blev til en gratis bytur for mit vedkommende. Vi var alle hjemme klokken 03:00; glade, trætte og tilfredse gik vi i seng.
Til fremtidige studerende i England. Det kan klart anbefales at have fødselsdag, mens I er herovre.