Mandag: Langtrukne processer
Mandagen startede ud med mere information om ”commissioning” og desuden om ”development”. Development dækker mere eller mindre processen fra idé til at man har pengene til projektet, dvs. pengene fra diverse sponsorer. Sammen med commissioning er development også en langtrukken proces der kræver vidt forskellige evner. Alt lige fra at finde på en idé, salg af idé, budgetplanlægning samt at finde de rette sponsorer skal tages i brug. Alle emnerne lærer vi om på MA Wildlife Filmmaking, så vi er godt dækket ind. Tid til frokost.
Efter den timelange frokostpause fik vi endnu engang særligt besøg. Denne gang trådte BBC NHU’s head of development, Mark Wild, ind ad døren. Mark står for idéudvikling og ja – development hos BBC’s Natural History Unit afdelingen. Med sin årelange erfaring fortalte Mark om alle de vigtigste processer i development-fasen. Desuden svarede han på alverdens spørgsmål fra klassen og gav gode råd til fremtiden.
Tirsdag: Opvarmet rum og chokolade
Workshop om introduktion til videoredigering. Vi blev låst inde i et 28,5 grader varmt rum, sat foran en MAC med tre 24 tommer skærme og så gik Dave ellers i gang. Det var cirka sådan vi oplevede introduktion til videoredigering med vores lære, Dave (ham fra kamera-dagen). Selvom hele dagen gik med 8 timer i et, af computerskærmene opvarmet, rum var dagen i dag meget lærerig. Vi lærte om noget så simpelt som at få sine videoer fra kameraet og ind i computeren – men på korrekt vis. Desuden blev vi for fremtiden tvunget til at bruge et broadcast standard video format (en type videofil), som bliver benyttet hos BBC og næsten alle vegne. Derudover fortalte Dave om eksterne harddiske, forskellige typer videoredigerings software (Premiere Pro, Avid og Final Cut Pro), hårrejsende episoder fra virkelighedens liv og sin kærlighed for alle typer af chokolade.
På hjemmefronten har vi fået besøg af en finne. Hun er kommet hele vejen fra Finland for at besøge hendes veninde, min roommate. Desuden er min roommate, Phillip (som studerer jura), i skrivende stund (17:45) i gang med at forsvare sin klient i sin første sag. Det leger de i hvertfald. Det var kun en prøve.
Onsdag: Britiske komplimenter når de er bedst
Ingen undervisning. Igen bookede min gode ven, Thomas Mould, og jeg kamera- og lydudstyr til test og leg. Denne gang fik vi lov at opholde os i et lille studio-rum, hvor vi lavede et setup. Meningen med sessionen var at afprøve forskellige lydsetups sammen med kameraet, så at vi er fit-for-fight til at lave optagelser i felten.
Om aftenen var jeg på en såkaldt ”recce” (ræki). Recce er, når et produktionshold tager ud og studere/analysere en location, hvor man skal filme. Mit hold og jeg tog til St. Franchis Church i det sydlige Bristol og mødtes med Dorene. Dorene er 80 år gammel og holder keep fit træning for ældre mennesker.
Dorene er Bristols ældste keep fit instruktor. Hun har modtaget adskillige medaljer og priser og betragtes af mange som en lokal helt. Derfor er Dorene en naturlig karakter til vores kommende film til Brilliant Britain (en TV serie der hylder alt godt i Storbritannien).
Keep fit træningen startede kl. 18:45 og varede halvanden time. I starten tøffede mit hold og jeg rundt og analyserede St. Franchis Church mht. lys, lyd og optagelsesvinkler. Desuden snakkede vi med Dorene og hendes ”lovely ladies” (hendes elever) om dit og dat. Vi så billeder fra da Dorene var yngre og vi så hendes British Empire Medal, som hun fik tildelt for sit samfundsarbejde i Bristol i år. Dorene er en meget aktiv og engageret kvinde, selvom hun har rundet 80 år.
Efter nogen tid blev vi spurgt, om ikke vi ville deltage i sessionen. Meget hurtigt blev Vinaj (mand fra Indien i vores gruppe) og jeg trukket op på scenen, da de to andre fra gruppen ”hellere” ville filme og se på. Der blev danset på livet løs. Vi prøvede begge ihærdigt at følge Dorene’s usandsynligt hurtige dansesteps. Dorene’s elever havde prøvet de fleste af dansene før, så de grinede og fnisede af Vinaj og jeg, da vi prøvede at følge med. Men med list og snilde fandt Vinaj og jeg hurtigt takten, og vi dansede derpå lystigt afsted, som gazeller på savannen – blandt geparder.
Godt en time henne i sessionen havde jeg fået det temmelig varmt på dansegulvet. Jeg tog min langærmede trøje af og hørte straks jeg en kvindestemme bag mig: ”Excuse me, sir. You know that is quite dangerous to do here. You should be careful to take your shirt off like that when you are in a room full of women…”
PS. Hvis I kigger i Galleri kan I se et billede fra sessionen. Længst mod højre er Dorene. Jeg prøvede at fange det øjeblik, når hun løfter benet 120 grader – men hun var alt for hurtig for min telefon.
Torsdag: Sex og skjulte kameraer
Undervisning i biologi og research. Vi fik besøg af den britiske biolog, Mark Speer. Mark havde planlagt at fortælle os om to biologiemner og hvordan de relaterer til Wildlife Filmmaking. Han bad os vælge, hvilket emne vi skulle starte med. Efter en usandsynlig kort afstemning, blev vi enige om at starte med sex – emnet sex. Det viser sig, at mange typer af adfærd hos dyr (og mennesker) på den ene eller anden måde kan relateres til sex. Samme gælder dyr (og menneskers) fysiske udseende. Både adfærd og udseende er begge meget relevante og underholdende emner i naturdokumentarer. Mark formodede da også at underholde os hele formiddagen.
Foruden sex fortalte Mark om kommende biologi/natur-problematikker, bl.a. havforurening af mikroplastik, kunstigt kød og selvfølgelig global opvarmning. Mark gav yderligere sin mening om vores projekter (vi laver et projekt om en britisk wildlife oplevelse – mere info følger).
Om eftermiddagen trådte David Bird ind i klasseværelset. David er ekspert i såkaldte ”trail/wildlife cameras”, dvs. ofte kamuflerede kamerafælder som placeres diverse steder i naturen for at filme/fotografere dyr uden at skræmme dem. David fortalte om sine mange års erfaring med disse kameraer, forskellige typer af kameraer og måder at benytte dem på. Desuden gav han indblik i kommende gadgets og elektronik, som kan benyttes af wildlife filmmakers. Jeg må indrømme; der er nogle uhyre seje opfindelser på vej/så småt i brug.
Fredag: It is you and me, Dorene
Ingen undervisning og ingen filmning eller lydoptagelser. I stedet gik det meste af dagen for mit vedkommende med at forfatte et manuskript til vores film om Dorene. Det meste af weekenden skal også benyttes herpå. Ud over et manuskript skal vi danne en ”shot-list”, dvs. en liste over alle de optagelser (kamera og lyd), som skal inkluderes i filmen. Desuden er der forfærdelig mange kontrakter, som skal udfyldes og underskrives af alle medvirkende i filmen.