Mandag: En hård start på ugen
Undervisning i ”From Idea to Film”. Steve kom på besøg og fortalte om sin erfaring i at udarbejde en film fra idé til den færdige film. Steve står desuden bag naturserien ”Expedition Borneo” og flere serier om hajer (bl.a. på Discovery Channel).
Steve fortalte os om hvordan han var med til at udvikle og producere en serie om hajer, som skulle vises på britiske TV-kanaler. Han forklarede, at hajer kan ses som ”channel defining species”, dvs. at hvis en TV-kanal viser udsendelser om hajer henvender kanalen sig ofte til et bestemt publikum. Denne idé ville Steve imidlertid lave om på (hvilket jeg ikke kan afsløre mere om).
Efter sessionen med Steve drog vi atter mod redigeringsrummet. Vi er nu nået ganske langt med Dorene-filmen og eftermiddagen stod på gennemgang af kommentarer fra vores director og, senere på aftenen, gennemgang af lydsporet og colour grading af scenerne i filmen.
Klokken 20:35 havde vi gennemgået lydsporet ord for ord og havde tilpasset dialogen til den bagvedliggende musik. Vi havde desuden væsentligt forbedret billedet og farvene i filmen. Colour grading er et af de sidste trin under produktionen af en film og et af de trin, der virkelig får filmen op på det niveau, man har set frem til i lang tid. Min gruppe og jeg var vældig tilfredse.
PS. Idet jeg havde spenderet hele søndagen udendørs for at interviewe Thomas og bære rundt på tungt kameraudstyr, var jeg en anelse træt mandag morgen. Mit vækkeur ringede og ringede og ringede men jeg sov blot videre. Netop denne mandag var planen at jeg ville tage bussen med kameratasken (10 kg) og kamerastativet (7 kg), idet begge dele skulle afleveres den dag. UWE har din regel, at man skal betale £5 pr. genstand pr. dag, hvis man ikke aflevere udstyret tilbage til tiden (pengene går til køb af nyt udstyr). I en hel time sov jeg fra vækkeurets irriterende ”blip, blip, blip” og vågnede først lang tid efter at min bus var kørt. Hvad skulle jeg gøre? Klokken var 8:45 og jeg skulle aflevere udstyret klokken 9:30. Der var ingen busser, taxaer ville tage for lang tid og jeg kunne umuligt cykle med det tunge, tunge udstyr…
Klokken 8:48 stormede jeg afsted på min cykel. Sveddryppende, forpustet og i modvind bandede og svovlede jeg på dansk hele vejen fra mit hjem til Uni. Jeg havde min rygsæk på ryggen sammen med kamerastativet og i højre hånd kameratasken. Stativet blev ved og ved med at glide ud til siden, så at det på mest irriterende vis klaskede mod mit lån. Min cykel svingede også konstant til siden, idet jeg prøvede at holde kameratasken væk fra mig, så at den ikke ramte mit ben. Flere gange undervejs måtte jeg stoppe op, rette på stativet og skifte kameratasken over i den anden hånd. Seks kilometre senere fandt jeg ud af, at jeg kunne holde kameratasken på nakken og cykle med én hånd, hvilket gjorde det langt ”nemmere” at cykle.
Klokken 9:26 ankom jeg til Uni og kunne aflevere udstyret til en fnisende receptionist. Han spurgte, om det ikke var en smule hårdt at cykle med udstyret. Jeg svarede, at jeg ikke kunne anbefale det, men at jeg kunne give ham et par fif.
Tirsdag: Goodbye Dorene
Workshop i DSLR og GoPro. Vores dejlige lærer, Dave, havde forberedt sig ekstra grundigt til denne tirsdag. Årsagen var at han ville blive bedømt som lærer (han er pt. i gang med at blive læreruddannet). Men til Dave’s og vores ærgerlighed kom der ingen for at vurdere ham. Det viste sig, at der netop denne tirsdag var strejke blandt lærere i hele England. Strejken inkluderede også dem, som skulle bedømme Dave.
Dave underviste os alligevel i at bruge DSLR (digitale kameraer) til at tage billeder og optage film. Meget af den viden vi fik tildelt vidste jeg allerede. Jeg har arbejdet med digitale kameraer i mange år til at tage billeder, så det eneste nye for mig var kamerarenes film-funktion. Dave gav også flere referencer til nyttige bøger og artikler om fotografering og filmoptagelser med DSLR’er. Desuden påpegede Dave, at han klart anbefalede at man var fotograf inden man begav sig over i filmverdenen.
Dave havde også medbragt GoPros; små kameraer man kan sætte på alt og alle. Selvom kameraerne er små og ikke har ”broadcast kvalitet” (at billedkvaliteten ikke egner sig til store TV/film-produktioner), bliver GoPros benyttet alle steder. Kameraerne giver et fint billede, men vigtigst af alt er at de kan anbringes på steder, hvor større kameraerne ikke har en chance.
Vi blev desuden introduceret til at de måder et GoPro kan anbringes på overflader, stativer, surfboards og personer. Der er mange muligheder og Dave anbefalede os at medbringe et GoPro uanset hvor vi gik hen for at filme.
Efter workshoppen gik vi, for hvad der højst sandsynligt bliver sidste gang, til redigeringsrummet for at arbejde på Dorene filmen. Vi gennemgik filmen 3-4 gange og foretog et par småjusteringer af lyd, farve og billede. Vi kunne da sende Dorene filmen afsted til dem som skal udgive filmen på TV.
Dorene filmen har lært mig meget om hvordan en film bliver produceret fra idé til film. Vores gruppe har arbejdet på filmen helt fra selv at finde historien om Dorene til at planlægge al logistikken, optage scenerne og efterfølgende redigere og producere filmen. Selvom filmen ikke har et wildlife tema har alt arbejdet bestemt været brugbart for os. Vi er nu mere end udrustet til at kunne skabe et lignende projekt i fremtiden. Vores kursusvejleder ønsker også at illustrere med dette projekt, at vi i industrien kan blive udsat for at skulle lave film, som ikke involverer dyr eller natur. Filmen om Dorene bliver således et meget fint projekt, som vi kan have stående på vores CV.
Onsdag: At lette på lasten
Ingen undervisning. I stedet gik hele dagen med at redigere interviewet af min gode ven, Thomas Mould. I søndags var Thomas og jeg ude for at interviewe hinanden om kurset. Interviewet skal vi bruge i vores evaluering af kurset i starten af januar.
Jeg havde i alt næsten en times interview og cutaways (scener af Thomas som udfører forskellige handlinger der kan bruges under hans interview) med Thomas. Filmen skal max have en længde på fem minutter, så en del tid gik med at skære alt unødvendigt materiale fra. Interviewet har nu en længde på godt syv minutter. Næste trin er mere nedkogning samt at ændre scenernes placering i interviewet, så at filmen giver den rigtige fremstilling af Thomas.
Torsdag: Skriv til TV
Undervisning i ”Writing for TV”. Sanjida kom atter på besøg for at undervise os i hvordan man skriver manuskripter til TV produktioner. Hun havde desuden medbragt det færdige manuskript til en udsendelse ved navn Sniffer Bees som blev vist på The One Show i England (svarende til Godaften Danmark på TV2).
Det er vigtigt at lave sin research før man skriver et manuskript til TV. I researchen skal man tænker over genre, publikum, indhold og struktur. Det er desuden vigtigt at man skriver så simpelt som muligt og så efterfølgende tilføjer de nødvendige detaljer.
Sanjida gav os også sine ”Do and Don’t” mht. skrivning. Under ”Do” nævnte hun ex.: Simplify, use the right word and beware of adjectives. Dvs. man skal skrive simpelt, bruge det rigtige ord til at forklare hvad der sker samt ikke bruge for mange tillægsord. I modsætning hertil påpegede hun, at man ikke skal: Use unnecessary words, use jargon and get lost in details, dvs. alle overflødige ord skal skæres fra, man skal ikke bruge svære fagbegreber/forkortelser og at man skal kontrollere mængden af detaljer i ens historie. Der var naturligvis adskillige andre punkter i både ”Do” og ”Don’t”, men de forbliver hemmelige. Der skal være nogen fordele ved at studere MA Wildlife Filmmaking.
Efter frokostpausen gennemgik vi vores manuskripter til vores UK Wildlife Films. Sanjida hjalp med at strukturere vores historier samt med at gennemgå scenernes indhold. Det er en underlig følelse, når man har researchet sig frem til uendelige mængder indhold/facts for at størstedelen herpå skal skæres væk før filmen egner sig til et publikum, som ikke nødvendigvis er interesseret i natur og videnskab. For hver sætning jeg fjerner, krummer jeg mine tæer mere og mere. Men uden publikum er en film meningsløs.
Fredag: Det blæser også i Bristol
Ingen undervisning. I stedet fortsatte jeg redigeringen af mit interview om Thomas Mould samt arbejdede på diverse andre opgaver.
I løbet af ugen har vejret været ganske pænt i Bristol. Torsdag og fredag var det imidlertid gråt og blæsende. Vindstyrken var dog intet sammenlignet med de historier, jeg har hørt fra Danmark. Det eneste jeg bemærkede her var øget medvind på cykelstien, forhøjet vandstand i River Avon (floden der løber gennem Bristol) og en million-milliard blade spredt ud over gader og stræder.
Undervisning i ”From Idea to Film”. Steve kom på besøg og fortalte om sin erfaring i at udarbejde en film fra idé til den færdige film. Steve står desuden bag naturserien ”Expedition Borneo” og flere serier om hajer (bl.a. på Discovery Channel).
Steve fortalte os om hvordan han var med til at udvikle og producere en serie om hajer, som skulle vises på britiske TV-kanaler. Han forklarede, at hajer kan ses som ”channel defining species”, dvs. at hvis en TV-kanal viser udsendelser om hajer henvender kanalen sig ofte til et bestemt publikum. Denne idé ville Steve imidlertid lave om på (hvilket jeg ikke kan afsløre mere om).
Efter sessionen med Steve drog vi atter mod redigeringsrummet. Vi er nu nået ganske langt med Dorene-filmen og eftermiddagen stod på gennemgang af kommentarer fra vores director og, senere på aftenen, gennemgang af lydsporet og colour grading af scenerne i filmen.
Klokken 20:35 havde vi gennemgået lydsporet ord for ord og havde tilpasset dialogen til den bagvedliggende musik. Vi havde desuden væsentligt forbedret billedet og farvene i filmen. Colour grading er et af de sidste trin under produktionen af en film og et af de trin, der virkelig får filmen op på det niveau, man har set frem til i lang tid. Min gruppe og jeg var vældig tilfredse.
PS. Idet jeg havde spenderet hele søndagen udendørs for at interviewe Thomas og bære rundt på tungt kameraudstyr, var jeg en anelse træt mandag morgen. Mit vækkeur ringede og ringede og ringede men jeg sov blot videre. Netop denne mandag var planen at jeg ville tage bussen med kameratasken (10 kg) og kamerastativet (7 kg), idet begge dele skulle afleveres den dag. UWE har din regel, at man skal betale £5 pr. genstand pr. dag, hvis man ikke aflevere udstyret tilbage til tiden (pengene går til køb af nyt udstyr). I en hel time sov jeg fra vækkeurets irriterende ”blip, blip, blip” og vågnede først lang tid efter at min bus var kørt. Hvad skulle jeg gøre? Klokken var 8:45 og jeg skulle aflevere udstyret klokken 9:30. Der var ingen busser, taxaer ville tage for lang tid og jeg kunne umuligt cykle med det tunge, tunge udstyr…
Klokken 8:48 stormede jeg afsted på min cykel. Sveddryppende, forpustet og i modvind bandede og svovlede jeg på dansk hele vejen fra mit hjem til Uni. Jeg havde min rygsæk på ryggen sammen med kamerastativet og i højre hånd kameratasken. Stativet blev ved og ved med at glide ud til siden, så at det på mest irriterende vis klaskede mod mit lån. Min cykel svingede også konstant til siden, idet jeg prøvede at holde kameratasken væk fra mig, så at den ikke ramte mit ben. Flere gange undervejs måtte jeg stoppe op, rette på stativet og skifte kameratasken over i den anden hånd. Seks kilometre senere fandt jeg ud af, at jeg kunne holde kameratasken på nakken og cykle med én hånd, hvilket gjorde det langt ”nemmere” at cykle.
Klokken 9:26 ankom jeg til Uni og kunne aflevere udstyret til en fnisende receptionist. Han spurgte, om det ikke var en smule hårdt at cykle med udstyret. Jeg svarede, at jeg ikke kunne anbefale det, men at jeg kunne give ham et par fif.
Tirsdag: Goodbye Dorene
Workshop i DSLR og GoPro. Vores dejlige lærer, Dave, havde forberedt sig ekstra grundigt til denne tirsdag. Årsagen var at han ville blive bedømt som lærer (han er pt. i gang med at blive læreruddannet). Men til Dave’s og vores ærgerlighed kom der ingen for at vurdere ham. Det viste sig, at der netop denne tirsdag var strejke blandt lærere i hele England. Strejken inkluderede også dem, som skulle bedømme Dave.
Dave underviste os alligevel i at bruge DSLR (digitale kameraer) til at tage billeder og optage film. Meget af den viden vi fik tildelt vidste jeg allerede. Jeg har arbejdet med digitale kameraer i mange år til at tage billeder, så det eneste nye for mig var kamerarenes film-funktion. Dave gav også flere referencer til nyttige bøger og artikler om fotografering og filmoptagelser med DSLR’er. Desuden påpegede Dave, at han klart anbefalede at man var fotograf inden man begav sig over i filmverdenen.
Dave havde også medbragt GoPros; små kameraer man kan sætte på alt og alle. Selvom kameraerne er små og ikke har ”broadcast kvalitet” (at billedkvaliteten ikke egner sig til store TV/film-produktioner), bliver GoPros benyttet alle steder. Kameraerne giver et fint billede, men vigtigst af alt er at de kan anbringes på steder, hvor større kameraerne ikke har en chance.
Vi blev desuden introduceret til at de måder et GoPro kan anbringes på overflader, stativer, surfboards og personer. Der er mange muligheder og Dave anbefalede os at medbringe et GoPro uanset hvor vi gik hen for at filme.
Efter workshoppen gik vi, for hvad der højst sandsynligt bliver sidste gang, til redigeringsrummet for at arbejde på Dorene filmen. Vi gennemgik filmen 3-4 gange og foretog et par småjusteringer af lyd, farve og billede. Vi kunne da sende Dorene filmen afsted til dem som skal udgive filmen på TV.
Dorene filmen har lært mig meget om hvordan en film bliver produceret fra idé til film. Vores gruppe har arbejdet på filmen helt fra selv at finde historien om Dorene til at planlægge al logistikken, optage scenerne og efterfølgende redigere og producere filmen. Selvom filmen ikke har et wildlife tema har alt arbejdet bestemt været brugbart for os. Vi er nu mere end udrustet til at kunne skabe et lignende projekt i fremtiden. Vores kursusvejleder ønsker også at illustrere med dette projekt, at vi i industrien kan blive udsat for at skulle lave film, som ikke involverer dyr eller natur. Filmen om Dorene bliver således et meget fint projekt, som vi kan have stående på vores CV.
Onsdag: At lette på lasten
Ingen undervisning. I stedet gik hele dagen med at redigere interviewet af min gode ven, Thomas Mould. I søndags var Thomas og jeg ude for at interviewe hinanden om kurset. Interviewet skal vi bruge i vores evaluering af kurset i starten af januar.
Jeg havde i alt næsten en times interview og cutaways (scener af Thomas som udfører forskellige handlinger der kan bruges under hans interview) med Thomas. Filmen skal max have en længde på fem minutter, så en del tid gik med at skære alt unødvendigt materiale fra. Interviewet har nu en længde på godt syv minutter. Næste trin er mere nedkogning samt at ændre scenernes placering i interviewet, så at filmen giver den rigtige fremstilling af Thomas.
Torsdag: Skriv til TV
Undervisning i ”Writing for TV”. Sanjida kom atter på besøg for at undervise os i hvordan man skriver manuskripter til TV produktioner. Hun havde desuden medbragt det færdige manuskript til en udsendelse ved navn Sniffer Bees som blev vist på The One Show i England (svarende til Godaften Danmark på TV2).
Det er vigtigt at lave sin research før man skriver et manuskript til TV. I researchen skal man tænker over genre, publikum, indhold og struktur. Det er desuden vigtigt at man skriver så simpelt som muligt og så efterfølgende tilføjer de nødvendige detaljer.
Sanjida gav os også sine ”Do and Don’t” mht. skrivning. Under ”Do” nævnte hun ex.: Simplify, use the right word and beware of adjectives. Dvs. man skal skrive simpelt, bruge det rigtige ord til at forklare hvad der sker samt ikke bruge for mange tillægsord. I modsætning hertil påpegede hun, at man ikke skal: Use unnecessary words, use jargon and get lost in details, dvs. alle overflødige ord skal skæres fra, man skal ikke bruge svære fagbegreber/forkortelser og at man skal kontrollere mængden af detaljer i ens historie. Der var naturligvis adskillige andre punkter i både ”Do” og ”Don’t”, men de forbliver hemmelige. Der skal være nogen fordele ved at studere MA Wildlife Filmmaking.
Efter frokostpausen gennemgik vi vores manuskripter til vores UK Wildlife Films. Sanjida hjalp med at strukturere vores historier samt med at gennemgå scenernes indhold. Det er en underlig følelse, når man har researchet sig frem til uendelige mængder indhold/facts for at størstedelen herpå skal skæres væk før filmen egner sig til et publikum, som ikke nødvendigvis er interesseret i natur og videnskab. For hver sætning jeg fjerner, krummer jeg mine tæer mere og mere. Men uden publikum er en film meningsløs.
Fredag: Det blæser også i Bristol
Ingen undervisning. I stedet fortsatte jeg redigeringen af mit interview om Thomas Mould samt arbejdede på diverse andre opgaver.
I løbet af ugen har vejret været ganske pænt i Bristol. Torsdag og fredag var det imidlertid gråt og blæsende. Vindstyrken var dog intet sammenlignet med de historier, jeg har hørt fra Danmark. Det eneste jeg bemærkede her var øget medvind på cykelstien, forhøjet vandstand i River Avon (floden der løber gennem Bristol) og en million-milliard blade spredt ud over gader og stræder.