Mandag: At sælge sig selv til lyden af Antarktis
Undervisning i at fremlægge samt en enkelt præsentation. Da Ben var ilde tilredt i sidste uge, kunne han ikke præsentere sin idé for klassen. Han fik dog chancen i dag. Ben laver sin afsluttende film om det faktum, at havets måger er dristigt nedsat og at de nu er flyttet til byen. Han leverede en fin og troværdig præsentation for klassen og alle syntes hans idé lød ganske fornem. Ben skal dog have fundet sine ’contributors’, dvs. fundet dem som skal medvirke i hans film.
Efter Bens lille fremvisning var Ann på banen. Ann er doktor i kemi og er præsentations-guruen (pitching-guru) at gå til hos BBC. Hun fortalte os om alle trickene i bogen og om hvordan vi levere en effektiv ’salgstale’ af vores film. Bl.a. prædikede Ann om, at det er essentielt at starte præsentationen med et hook (en fængende introduktion) og derefter gå lige til historien i filmen. Derefter gælder det blot om at sælge sig selv og filmen, og håber på at man bliver købt.
Efter en kort frokost bad Ann os om at lave en såkaldt top-line til vores film. En top-line, eller log-line, er én til to sætninger der beskriver og sælger vores film. Selvom det er et lille stykke tekst, ligger der meget arbejde bag at lave den perfekte top-line. Klassen fik dog lavet flere gode, morsomme og interessante top-lines – Ann var stolt.
Undervisningen med Ann sluttede 15:30, men dagen var selvfølgelig ikke slut endnu. Jeg skulle rejse til både en engelsk mark og Antarktis indenfor de næste tre timer – alt sammen i samme rum på 2x2 meter.
Nicole fra mit hold og jeg havde lånt en lydmixer og en mikrofon på Uni og satte os derpå ind i et ’foley-rum’; et lille lydtæt rum, hvor man kan lave alverdens lydeffekter. Vores mål var at indspille alle lydeffekterne, dialogen og operasangen til vores kommende animationsprojekt.
Vores animationsprojekt har to historier. Første historie er om lærken og foregår på en engelsk mark. Nicole og jeg skulle derfor genskaber en britisk mark-atmosfære i det lille rum. Det lykkedes overraskende godt ved brug af puste, prutte, smaske og klaskelyde lavet med diverse genstande, vi havde medbragt. Dernæst skulle dialogen indtales og jeg stod for stemmerne til begge vores karakterer. Jeg havde imidlertid svært ved at lægge stemme til ’Grumpy George’; en gnaven mand som er en af historiens hovedkarakterer – jeg fandt det svært at være gnaven. Derpå skulle jeg imitere en operasanger i fuld gang med at imponere sin elskerinde; en opgave der var ganske underholdende at lave og lytte til. Vi fik indspillet cirka 40 forskellige lyde og dialoger for første del af historien.
I næste del af historien drog vi helt til Antarktis for at lave en historie om pingviner. Vi havde desuden en delepisode fra Sverige, som skulle indspilles. Efter sparken, banken, knipsen og fimsen fik vi indspillet godt 35 lyde. Med ømme ’imiteringsmusklerne’ kunne vi forlade rummet med alle de lydklip, som vi skulle bruge. Klokken var nu 18:30 og jeg drog hjem til aftensmad og læsning om hvordan man fortæller en god historie.
Tirsdag: Grip, Jib og Dolly?
Workshop i grips, jibs og dollies. Denne gang var det ikke Dave men Rob, som skulle undervise i disse tre mystiske ord. Grips, jibs og dollies er redskaber, som filmfolk bruger til at skabe et filmisk look. Alle dele er ofte store, tunge konstruktioner, som kameraet sættes på. Derefter kan kameraet bevæges rundt i studiet og giver helt stabile og flydende bevægelser. Hvis I kigger nærmere efter i næsten alle nye film (og mange dokumentarer), bevæger kameraet sig næsten altid; de lækre flydende bevægelser skyldes de vidunderlige grips, jibs og dollies.
En grip er et trebenet metaldyr, hvorpå kameraet kan monteres på et stativ. Hele konstruktionen kan efterfølgende skubbes rundt på to plastik/gummi-rør, der ligger på gulvet. Kameraet vil følger rørenes form og kameraet kan desuden drejes uafhængigt af metaldyret. Resultatet er en glidende bevægelser over gulvet. En jib er i en al sin enkelthed en kran. Kameraet placeres for enden af en lang stang og kameramanden står i den anden ende og flytter kameraet op, ned og fra side til side. Kameraet flyver nu elegant gennem luften og til forskel fra en grip, kan kameraet bevæges op og ned. Rosinen i pølseenden er dolly. Dolly er ikke fåret eller en pige men i stedet et langt stativ, hvorpå kameraet kan glide langs med. Dollyen kan bevæge kameraet fra side til side i alle vinkler fra en horisontal til en lodret position.
Alle tre konstruktionsmonstre blev brugt til at filme diverse filmiske sekvenser. Vi optog scener af gang på gangen, fægtekamp med skumgummisværd, dansescener, abekravlen, laber hårrysten (af en af de blonde piger) og scener, hvor vi lignede vigtige business-bosser. Selvom alle tre konstruktioner er umådeligt store, tunge og besværlige at opsætte, giver de eftertragtede og filmiske scener, som ikke kan skabes på andre måde.
Hele dagen lang var alle fint klædt på. Dagen forinden i dag havde vi fået at vide, at vi skulle klæde os pænt (smart casual), da vi skulle til et vigtigt møde inde på naturdokumentarsbogen, BBC. Klokken 16:00 var vi blevet inviteret til et BBC Natural History Unit specialmøde. Mødet gik ud på at BBC NHU’s chef, Wendy Dark, fortalte om kommende naturdokumentarer og serier, der snart vises på TV; jeg må ikke afsløre hvad der kommer, men det ser i den grad lovende ud. Desuden var andre producere på banen for at fortælle om de seneste naturudsendelser og hvordan de var blevet modtaget. Èn udsendelse havde især fået opmærksomhed; en naturserie ved navn The Hidden Kingdom. Hidden Kingdom viser makroverdenens forunderlighed på en mere dramatiseret måde. Folk og anmeldere i hele landet havde imidlertid meget delte bemærkninger om filmen. Mange mente, at serien var for dramatiseret og at BBC NHU ikke gjorde nok opmærksom på, at makrofilmene var blevet optaget i et studie (jeg henviser til tirsdag i forrige ugeblog om hvorfor de bruger studier). Dette var trods at BBC havde inkluderet en 10 min. ’Behind the Scenes’ efter hvert afsnit. For at gøre forvirringen komplet havde andre anmeldere påpeget seriens storslåethed og fantastiske optagelser, men havde syntes at BBC ikke burde have afsløret hvordan det var blevet lavet og derpå afsløret scenernes magi… At lave naturdokumentarer er ikke nemt.
Aftenens højdepunkt var imidlertid prisoverrækkelsen. BBC NHU sponsorerede to priser; en for ’Bedste Film’ og ’Bedste Teknologisk Innovation’ til sidste års studerende på MA Wildlife Filmmaking. ’Bedste Film’ gik til Darren Williams og hans eventyr om kæmpesalamandere i Kina. ’Bedste Teknologiske Innovation’ gik til Becky Pane og hendes kreative brug af lyd og film til at fortælle en historie om tidevandet. Begge prismodtagere smilte op til ørene, da de fik modtaget priserne.
Efter mødet hos BBC gik vi alle ud og fejrede dagens dejlighed på en nærtliggende pup.
Onsdag: Et skjult skattekammer
Introduktion til modulet ’Future Documentaries’. Klokken 14:00 mødtes Wildlife teamet ind på det fantastiske Pervasive Media Studio, som gemmer sig lige ved siden af havnecafebiografen, The Watershed. Pervasive Media Studio er et fornemt univers af teknologi, kreativitet og videnskab blandet sammen på kryds og tværs. Ordet ’pervasive’ hentyder til at kombinere al slags medie på alle slags enheder; eks. naturdokumentarer på iPads.
Dagen bød på en generel introduktion til modulet og en rundvisning rundt i studiet. Folkene, der befinder sig på stedet, laver alt fra Apps, kombination af musik og teknologi til fremtidens dokumentarer, udstillinger og ja, Pocket Spacecrafts – dit eget personlige rumskib, som du kan få sendt ud i rummet. Alle mennesker man møder på PMS er umådeligt venlige og vil ALTID snakke. Faktisk er det ’lov’, at man til hver en tid kan komme på prikke dem på skulderen og spørge ind til hvad de laver. Det er en del af den kreative frihed og inspirerende miljø, som de værdsætter meget højt på PMS. Og det ser ud til at virke.
I Future Documentaries får vi om et par dage til opgave at vælge én af tre opgaver. Vi kan vælge at designe en App med naturvidenskabeligt indhold, lave indhold til en naturvidenskabshjemmeside eller lave en deludstilling til Natural History Museum i London. Og mere må jeg ikke fortælle, da det er reelle produkter, vi skal udvikle. Modul ’top hemmeligt’ er begyndt!
Efter introduktionen til kurset tøffede jeg lidt rundt i studiet. Det lykkedes mig at prikke flere folk på skulderen og jeg fik en spændende indsigt i hvad, der foregår. Desuden lykkedes det mig at få til opgave at redigere en video for et af firmaerne, blive ’tester’ på en fremtidig sanseudstilling samt komme i kontakt med folkene bag Pocket Spacecraft og fortælle dem, at jeg var meget interesseret i at hjælpe dem på en eller anden vis. Foruden at være en indsigtsrig dag var det også årets hidtil bedste networkingsdag for mig.
Torsdag: Tegnetorsdag
Ingen undervisning. Hele dagen gik med at få sammensat vores animation til det føromtalte animationsprojekt, som skal præsenteres til BBC på mandag. Vi har desuden snakket sammen med min trofaste komponist, Morten Gildberg, om hvilken type musik, der skal følge animationen. Vi er nået frem til en ganske fin løsning. Jeg fortæller mere om hvad hele animationen går ud på i næste uge.
Fredag: Oh, storslåede fremtid kom hid!
Første undervisning i Future Documentaries. Dagen startede ud med John Dovey, chefen for research af interaktive medier, som fortalte om ’Æstetik og Oplevelsesdesign’ – kort sagt om hvordan udstillinger og interaktive medier fungerer og skal fremstilles.
For en biolog, som gnøffer rundt i en verden af dyr og planter og deres omgivelser, benyttede John sig af flere fremmedord. Ord som ’transmedialitet, ’UX’ (bruger oplevelse) og ’oplevelsesøkonomi’ blev kastet rundt i rummet som talbolde i en lottomaskine. John er imidlertid en passioneret formidler, så undervisningen gik som en leg. Dagens take-home message må være, at medier i høj grad er en brugeroplevelse og at brugerne ønsker at kunne medvirke i/bidrage til oplevelsen (dele, kommenterer og tilføje deres eget indhold). Derudover skal man tænke på oplevelsen (fx en App) som en historieverden, dvs. at man befinder sig i en verden, hvor al informationen skal hænge sammen. John havde styr på sagerne og det fik alle i rummet også efter præsentationen.
Meningen med Future Documentaries er, at præsentationsholderne ikke alle er undervisere. Det medfører, at vi, de studerende, får et unikt indblik i industrien af medier og teknologi, hvor mange af præsentationsholderne vil stamme fra. Modulet er desuden et unikt samarbejde med Pervasive Media Studio, University of the West of England og os, hvilket betyder, at vi får enestående adgang og mulighed for samarbejde med industrien, som ikke vil kunne opnås andre steder. Det eneste som er tilbage at påpege er, at jeg glæder mig som en hund før en gåtur til at komme i gang med modulet.
Undervisning i at fremlægge samt en enkelt præsentation. Da Ben var ilde tilredt i sidste uge, kunne han ikke præsentere sin idé for klassen. Han fik dog chancen i dag. Ben laver sin afsluttende film om det faktum, at havets måger er dristigt nedsat og at de nu er flyttet til byen. Han leverede en fin og troværdig præsentation for klassen og alle syntes hans idé lød ganske fornem. Ben skal dog have fundet sine ’contributors’, dvs. fundet dem som skal medvirke i hans film.
Efter Bens lille fremvisning var Ann på banen. Ann er doktor i kemi og er præsentations-guruen (pitching-guru) at gå til hos BBC. Hun fortalte os om alle trickene i bogen og om hvordan vi levere en effektiv ’salgstale’ af vores film. Bl.a. prædikede Ann om, at det er essentielt at starte præsentationen med et hook (en fængende introduktion) og derefter gå lige til historien i filmen. Derefter gælder det blot om at sælge sig selv og filmen, og håber på at man bliver købt.
Efter en kort frokost bad Ann os om at lave en såkaldt top-line til vores film. En top-line, eller log-line, er én til to sætninger der beskriver og sælger vores film. Selvom det er et lille stykke tekst, ligger der meget arbejde bag at lave den perfekte top-line. Klassen fik dog lavet flere gode, morsomme og interessante top-lines – Ann var stolt.
Undervisningen med Ann sluttede 15:30, men dagen var selvfølgelig ikke slut endnu. Jeg skulle rejse til både en engelsk mark og Antarktis indenfor de næste tre timer – alt sammen i samme rum på 2x2 meter.
Nicole fra mit hold og jeg havde lånt en lydmixer og en mikrofon på Uni og satte os derpå ind i et ’foley-rum’; et lille lydtæt rum, hvor man kan lave alverdens lydeffekter. Vores mål var at indspille alle lydeffekterne, dialogen og operasangen til vores kommende animationsprojekt.
Vores animationsprojekt har to historier. Første historie er om lærken og foregår på en engelsk mark. Nicole og jeg skulle derfor genskaber en britisk mark-atmosfære i det lille rum. Det lykkedes overraskende godt ved brug af puste, prutte, smaske og klaskelyde lavet med diverse genstande, vi havde medbragt. Dernæst skulle dialogen indtales og jeg stod for stemmerne til begge vores karakterer. Jeg havde imidlertid svært ved at lægge stemme til ’Grumpy George’; en gnaven mand som er en af historiens hovedkarakterer – jeg fandt det svært at være gnaven. Derpå skulle jeg imitere en operasanger i fuld gang med at imponere sin elskerinde; en opgave der var ganske underholdende at lave og lytte til. Vi fik indspillet cirka 40 forskellige lyde og dialoger for første del af historien.
I næste del af historien drog vi helt til Antarktis for at lave en historie om pingviner. Vi havde desuden en delepisode fra Sverige, som skulle indspilles. Efter sparken, banken, knipsen og fimsen fik vi indspillet godt 35 lyde. Med ømme ’imiteringsmusklerne’ kunne vi forlade rummet med alle de lydklip, som vi skulle bruge. Klokken var nu 18:30 og jeg drog hjem til aftensmad og læsning om hvordan man fortæller en god historie.
Tirsdag: Grip, Jib og Dolly?
Workshop i grips, jibs og dollies. Denne gang var det ikke Dave men Rob, som skulle undervise i disse tre mystiske ord. Grips, jibs og dollies er redskaber, som filmfolk bruger til at skabe et filmisk look. Alle dele er ofte store, tunge konstruktioner, som kameraet sættes på. Derefter kan kameraet bevæges rundt i studiet og giver helt stabile og flydende bevægelser. Hvis I kigger nærmere efter i næsten alle nye film (og mange dokumentarer), bevæger kameraet sig næsten altid; de lækre flydende bevægelser skyldes de vidunderlige grips, jibs og dollies.
En grip er et trebenet metaldyr, hvorpå kameraet kan monteres på et stativ. Hele konstruktionen kan efterfølgende skubbes rundt på to plastik/gummi-rør, der ligger på gulvet. Kameraet vil følger rørenes form og kameraet kan desuden drejes uafhængigt af metaldyret. Resultatet er en glidende bevægelser over gulvet. En jib er i en al sin enkelthed en kran. Kameraet placeres for enden af en lang stang og kameramanden står i den anden ende og flytter kameraet op, ned og fra side til side. Kameraet flyver nu elegant gennem luften og til forskel fra en grip, kan kameraet bevæges op og ned. Rosinen i pølseenden er dolly. Dolly er ikke fåret eller en pige men i stedet et langt stativ, hvorpå kameraet kan glide langs med. Dollyen kan bevæge kameraet fra side til side i alle vinkler fra en horisontal til en lodret position.
Alle tre konstruktionsmonstre blev brugt til at filme diverse filmiske sekvenser. Vi optog scener af gang på gangen, fægtekamp med skumgummisværd, dansescener, abekravlen, laber hårrysten (af en af de blonde piger) og scener, hvor vi lignede vigtige business-bosser. Selvom alle tre konstruktioner er umådeligt store, tunge og besværlige at opsætte, giver de eftertragtede og filmiske scener, som ikke kan skabes på andre måde.
Hele dagen lang var alle fint klædt på. Dagen forinden i dag havde vi fået at vide, at vi skulle klæde os pænt (smart casual), da vi skulle til et vigtigt møde inde på naturdokumentarsbogen, BBC. Klokken 16:00 var vi blevet inviteret til et BBC Natural History Unit specialmøde. Mødet gik ud på at BBC NHU’s chef, Wendy Dark, fortalte om kommende naturdokumentarer og serier, der snart vises på TV; jeg må ikke afsløre hvad der kommer, men det ser i den grad lovende ud. Desuden var andre producere på banen for at fortælle om de seneste naturudsendelser og hvordan de var blevet modtaget. Èn udsendelse havde især fået opmærksomhed; en naturserie ved navn The Hidden Kingdom. Hidden Kingdom viser makroverdenens forunderlighed på en mere dramatiseret måde. Folk og anmeldere i hele landet havde imidlertid meget delte bemærkninger om filmen. Mange mente, at serien var for dramatiseret og at BBC NHU ikke gjorde nok opmærksom på, at makrofilmene var blevet optaget i et studie (jeg henviser til tirsdag i forrige ugeblog om hvorfor de bruger studier). Dette var trods at BBC havde inkluderet en 10 min. ’Behind the Scenes’ efter hvert afsnit. For at gøre forvirringen komplet havde andre anmeldere påpeget seriens storslåethed og fantastiske optagelser, men havde syntes at BBC ikke burde have afsløret hvordan det var blevet lavet og derpå afsløret scenernes magi… At lave naturdokumentarer er ikke nemt.
Aftenens højdepunkt var imidlertid prisoverrækkelsen. BBC NHU sponsorerede to priser; en for ’Bedste Film’ og ’Bedste Teknologisk Innovation’ til sidste års studerende på MA Wildlife Filmmaking. ’Bedste Film’ gik til Darren Williams og hans eventyr om kæmpesalamandere i Kina. ’Bedste Teknologiske Innovation’ gik til Becky Pane og hendes kreative brug af lyd og film til at fortælle en historie om tidevandet. Begge prismodtagere smilte op til ørene, da de fik modtaget priserne.
Efter mødet hos BBC gik vi alle ud og fejrede dagens dejlighed på en nærtliggende pup.
Onsdag: Et skjult skattekammer
Introduktion til modulet ’Future Documentaries’. Klokken 14:00 mødtes Wildlife teamet ind på det fantastiske Pervasive Media Studio, som gemmer sig lige ved siden af havnecafebiografen, The Watershed. Pervasive Media Studio er et fornemt univers af teknologi, kreativitet og videnskab blandet sammen på kryds og tværs. Ordet ’pervasive’ hentyder til at kombinere al slags medie på alle slags enheder; eks. naturdokumentarer på iPads.
Dagen bød på en generel introduktion til modulet og en rundvisning rundt i studiet. Folkene, der befinder sig på stedet, laver alt fra Apps, kombination af musik og teknologi til fremtidens dokumentarer, udstillinger og ja, Pocket Spacecrafts – dit eget personlige rumskib, som du kan få sendt ud i rummet. Alle mennesker man møder på PMS er umådeligt venlige og vil ALTID snakke. Faktisk er det ’lov’, at man til hver en tid kan komme på prikke dem på skulderen og spørge ind til hvad de laver. Det er en del af den kreative frihed og inspirerende miljø, som de værdsætter meget højt på PMS. Og det ser ud til at virke.
I Future Documentaries får vi om et par dage til opgave at vælge én af tre opgaver. Vi kan vælge at designe en App med naturvidenskabeligt indhold, lave indhold til en naturvidenskabshjemmeside eller lave en deludstilling til Natural History Museum i London. Og mere må jeg ikke fortælle, da det er reelle produkter, vi skal udvikle. Modul ’top hemmeligt’ er begyndt!
Efter introduktionen til kurset tøffede jeg lidt rundt i studiet. Det lykkedes mig at prikke flere folk på skulderen og jeg fik en spændende indsigt i hvad, der foregår. Desuden lykkedes det mig at få til opgave at redigere en video for et af firmaerne, blive ’tester’ på en fremtidig sanseudstilling samt komme i kontakt med folkene bag Pocket Spacecraft og fortælle dem, at jeg var meget interesseret i at hjælpe dem på en eller anden vis. Foruden at være en indsigtsrig dag var det også årets hidtil bedste networkingsdag for mig.
Torsdag: Tegnetorsdag
Ingen undervisning. Hele dagen gik med at få sammensat vores animation til det føromtalte animationsprojekt, som skal præsenteres til BBC på mandag. Vi har desuden snakket sammen med min trofaste komponist, Morten Gildberg, om hvilken type musik, der skal følge animationen. Vi er nået frem til en ganske fin løsning. Jeg fortæller mere om hvad hele animationen går ud på i næste uge.
Fredag: Oh, storslåede fremtid kom hid!
Første undervisning i Future Documentaries. Dagen startede ud med John Dovey, chefen for research af interaktive medier, som fortalte om ’Æstetik og Oplevelsesdesign’ – kort sagt om hvordan udstillinger og interaktive medier fungerer og skal fremstilles.
For en biolog, som gnøffer rundt i en verden af dyr og planter og deres omgivelser, benyttede John sig af flere fremmedord. Ord som ’transmedialitet, ’UX’ (bruger oplevelse) og ’oplevelsesøkonomi’ blev kastet rundt i rummet som talbolde i en lottomaskine. John er imidlertid en passioneret formidler, så undervisningen gik som en leg. Dagens take-home message må være, at medier i høj grad er en brugeroplevelse og at brugerne ønsker at kunne medvirke i/bidrage til oplevelsen (dele, kommenterer og tilføje deres eget indhold). Derudover skal man tænke på oplevelsen (fx en App) som en historieverden, dvs. at man befinder sig i en verden, hvor al informationen skal hænge sammen. John havde styr på sagerne og det fik alle i rummet også efter præsentationen.
Meningen med Future Documentaries er, at præsentationsholderne ikke alle er undervisere. Det medfører, at vi, de studerende, får et unikt indblik i industrien af medier og teknologi, hvor mange af præsentationsholderne vil stamme fra. Modulet er desuden et unikt samarbejde med Pervasive Media Studio, University of the West of England og os, hvilket betyder, at vi får enestående adgang og mulighed for samarbejde med industrien, som ikke vil kunne opnås andre steder. Det eneste som er tilbage at påpege er, at jeg glæder mig som en hund før en gåtur til at komme i gang med modulet.